Ulve i Midtjylland

                                                                                                          

Ulv i Skandinavisk Dyrepark (Foto: Frank Artved)

 

Af Søren Møller og Frank Artved

 

Efter sidste istid indvandrede nye dyr til Danmark. Ved isranden levede allerede rensdyr og ulv. Herefter indvandrede bjørn, los, vildsvin, bæver, elg, urokse, krondyr og rådyr. De to sidste er her endnu, mens resten forsvandt ved jagt og ved landets øgede befolkning og opdyrkning, så levesteder og fødemuligheder svandt ind. 

Uroksen blev udryddet i hele verden. Den sidste blev skudt i Polen i 1627. Uroksen er stamfader til det nulevende kvæg.

Bæveren er kommet igen, da der i 1999 blev udsat 18 tyske bævere i Klosterheden. Den bestand er nu vokset til 165 individer i Klosterheden og Husby Sø.

Ulvene blev længe i landet, men i svingende antal. I 1600-tallet, med krige der lagde områder øde, trivedes de godt. Herefter blev der drevet store jagter for at få dem udryddet, fordi de tog af bønders husdyr, især får.

Indtil 1800-tallet var det almindeligt bl.a. her i Midtjylland at drive rundt med græssende får og kvæg i de store heder uden indhegning. Ofte var det børn, som var hyrder, og der er flere beretninger om, at de små folk kunne have svært ved at holde ulve fra fåreflokken.

H. P. Hansen skriver i bogen ”Fra gamle Dage, Herning 1925”:
”Den 23 Juni 1688 udkom der en kgl. Forordning, hvori det hedder:
Paa det at Ulvene, som vores Undersaatters Kvæg og Bæster i vort Land Jylland udi en og anden Maade stor Skade tilføjer, desto bedre kunne blive ødelagte, skal der holdes Ulvejagt - - - Hvo som fanger eller døder nogen Ulv, skal næste Tingdag henbringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor Ulven skal aftages og Raden paa en Plads ved Tinget ophænges. Bønderne i Birket eller Herredet skulle yde 4 Rdl. for hver gammel Ulv og 1 Rdl. for hver Unge, og Jægeren skal selv have lov til at beholde Bælgen.

H. P. Hansen har gennemgået tingbogen for Hammerum Herred, og han har fundet, at der er afleveret en hel del ulve. Her nogle eksempler fra Ikast og omegn:

”… og den 16. Juni (1693) skød man en gammel Ulv i Fauerholt i Ikast”.

”Endelig fremviste Niels Pedersen fra Nørlund og Peder Hee af Uge i Ikast den 7. Juni 1749 fire Ulveunger, som de den 4. s. M. havde fanget i Kølkjær sønden for Fonnesbæk. Ungerne, 2 Hanner og 2 Hunner, blev ihjelslagne og nedgravet, hedder det i Tingbogen”.

”Sidste Gang jeg har truffet Ulve i Tingbogen, er den 6. Juni 1750: ”Peder Nielsen og Jens Michelsen af Hesselbjerg i Ikast havde Søndag Morgen den 31. Maj før Prædiken taget 11 Ulve Unger, 8 Hanner og 3 Hunner i Kølkjær, - de blev condemnerit og ophængt ude på Marken her på Tingstedet””.

H. P. Hansen har også samlet en del mundtlige beretninger:

”Saaledes fandt en Mand fra Ikast en Dag, han gik gennem Kølkjær, fem smaa Ulveunger i Heden. Han trak da af sine Bukser, bandt om disse for neden med sine Hosebaand og skyndte sig hjemad med Byttet. Kort efter, at han havde taget Ungerne, hørte han en Ulv hyle - det var Moderen - og saa blev han forfulgt; men det lykkedes ham dog at naa hjem i god Behold”.

Jagterne på ulve førte til, at der kun var få tilbage i begyndelsen af 1800-tallet, og de levede især i de store folketynde områder i det indre af Jylland.

H. P. Hansen skriver: ”Om ”den sidste Ulv” går der mange sagn. … i 1813 blev der skudt en Ulv ved Estvadgaard mellem Skive og Holstebro …… Mikkel Pedersen i Gadbjerg skød en Ulv i 1829 ….. og endelig blev Landets sidste Ulv, saa vidt man ved, skudt i Hjeds syd for Nibe i 1841”.

I dag mener man, at den sidste ulv, der blev skudt i Danmark er den fra Estvadgård i 1813, medens de senere beretninger er hunde.

I 2012 mente nogle ornitologer, at de så en ulv i Hanstedreservatet i Thy. Senere blev der gjort mange observationer i Jylland. Nogle blev fotograferet med kamera eller vildtkamera. Hertil kom fund af ulve-lorte og ulve-spyt i kadavere. Herfra kan forskere konstatere, at ulvene er genindvandret fra en bestand i Tyskland. Der er nu (sommeren 2015) fundet DNA-spor fra 40 forskellige individer, heraf 4 hunner.

Tæt ved Ikast er der set ulv i Tulstrup Enge og Skelhøj Plantage. Syd for Ikast, i Nørlund Plantage og Harrild Hede, er der set ulv og spor af ulve mange gange. I Hjøllund Plantage sydøst for Ikast er der hørt ulve hyle, og i sommeren 2015 er der set ulve-hvalpe i plantagen.

   
 Krondyr næsten ædt af ulv.                                 Ulv og cyklist krydser spor  (fotos: Søren Møller)

 

Der er særlig mange sikre observationer i Midtjylland fra Skive i nord og ned omkring Ikast. Det samme område hvorfra de sidste ulve forsvandt omkring år 1800.

Desværre kan de nye ulve også finde på at jage får som i gamle dage. Men i dag er der rundt om dyrene hegn, som med eventuelle forbedringer ser ud til næsten at kunne holde ulve ude. Hertil kommer at "ulveangreb" på får meget ofte viser sig at være lavet af løse hunde. Analyser viser, at jyske ulves føde langt overvejende er krondyr og rådyr.

Ulvens uventede genkomst har skabt stor debat. Men den er fredet i hele EU. Skov- og Naturstyrelsen følger udviklingen og giver råd til ulve-angste skovvandrere og fåreavlere.

 

For mere information se: http://svana.dk/natur/artsleksikon/pattedyr/ulv/

 

Tilbage til oversigt