Ved Preben Nørlund Jensen, Ikast
I det følgende vil jeg gerne fortælle om nogle af de personer, jeg stødte på gennem årene. De kan kaldes "lune jyder", originaler eller måske landsbytosser, hvad ved jeg?
Men navne som Trine Skunt, som hentede torskehoveder til sine misser hos min far, der var fiskehandler, Siefert, Thor Ibsen, Brynsøe, Svend Landrock, Svendsen, Senius Sørensen og mange flere har i hvert fald markeret sig på en eller anden måde.
I årene 1944-50 var jeg bydreng hos købmand Samuel Kirkegård Nielsen. Øl var på det tidspunkt rationeret, og Samuel "importerede" øl fra Sønderborg bryggeri pr. bane – ca. 5-6 kasser om ugen. Disse øl var der rift om blandt byens tørstige sjæle, men Samuel forstod at fordele dem retfærdigt.
En af dem, der kom i forretningen, glemmer jeg aldrig. Hans navn var P. Bernstorf Brynsøe. Han var blikkenslager, boede og havde værksted i baggården til Bredgade 27 eller 29. En festlig fyr, godt solbrun, rynket hud og med karseklippet hår – vel ca. 65 år. Han hentede dagligt 6 røde Tuborg hos Samuel Kirkegård, der selv ikke var ret høj. Derfor skete det altid med ordene: "Du, du lillebror. 6 af de røde + 5 cerutter."
En dag skulle Brynsøe sammen med "Radio Mads" – en af byens forretningsfolk – til fødselsdag i Silkeborg. De steg på toget her i Ikast i deres fineste skrud og med en pose øl under armen. Da de gik gennem toget, var der pludselig en ældre dame, som udbrød: "Jamen er det ikke Bernstorf ? Kan du ikke kende mig, jeg er din søster." "Det, det ka’ enhver sgu komme og sige" lød det fra Brynsøe, og så gik de videre.
En fredag aften skulle jeg i Grønnegade med varer og kørte ad Odinsgade. På det tidspunkt gravede man det første fjernvarme ned i Ikast. Pludselig hører jeg en svovlen og ikke just blide ord nede fra en af udgravningerne. Det var Brynsøe, der var endt i hullet med cykel, øl, værktøj o.s.v. Jeg fik ham hjulpet på højkant, og han sagde så: "Ku’ de for fa’n ikke grave deres huller et andet sted end lige uden for min dør."
Længere nede ad Bredgade boede marskandiser Chr. Pedersen ("Krølle") – en spændende mand og en meget sjov forretning at handle i. Et par huse længere nede kom isenkræmmer Agnar Thygesen. Det var en lille forretning, men der var atmosfære, og han havde alt indenfor søm, skruer, beslag o.s.v. Han blev i daglig tale kaldt "Speed", og det var nok ironisk ment, for han var en meget rolig og stille mand.
I 1952 kom jeg i tømrerlære hos Niels Hagelskjær på Lassonsvej. På værkstedet kom en masse sjove mennesker – især omkring frokosttid – så snakken gik livligt. Der kom bl.a. en fabrikant fra Vestergade, Arnold Sørensen, en pensioneret tømrermester, Juul Jensen, Viggo Siefert, møbelhandler Peter Poulsen, murer Lars Tholstrup m.fl.
En dag i en frokostpause – Arnold og Juul sad på høvlebænken – kom vores mestersvend Jens Chr. Foged tilbage. Han havde været til brand, så der blev derpå selvfølgeligt diskuteret ildebrande. Alle gav deres besyv med, men Juul skar igennem og berettede om en brand, han havde oplevet, da han i sin tid var på besøg i Staterne. Der var gået ild i en lagerhal, og de havde ingen vand, men de slukkede branden med benzin. Arnold udbrød straks: "Nej, Juul, nu går du sgu for vidt med dit pral." Juul brummede lidt, før han sagde: "Det er fan’me så sandt, som jeg sidder her. Når bare der er tryk nok på slangerne, ka’ det sagtens lade sig gøre."
Der fortælles også om et helt specielt væddemål mellem Arnold Sørensen og Viggo Siefert – begge var de udlært murere. Under opførelsen af slagtehuset, der lå nede ved banen, var de blevet uenige om, hvem af dem der så bedst. Det skal indskydes, at Arnold Sørensen kun havde et øje – det andet var af glas. Væddemålet gjaldt en kasse øl, som dengang var på 50 stk. Man blev enige om, at maskinfabrikant Sv. Åge Jørgensen ("Romsik") skulle være opmand og afgøre væddemålet den førstkommende fredag efter fyraften. Da alle var klar, trak Sv. Åge Jørgensen resolut bukserne ned omkring haserne og kundgjorde: "Nu sætter i på skift næsen op i røven på mig, og den af jer, der kun ser én balle har tabt." Øllet blev drukket under stor protest fra Arnold Sørensen.
Efter læretid og soldatertjeneste var jeg blevet gift, og vi flyttede i Nørregade 25 hos Laura og Chr. Svendsen. Svendsen, der altid gik med bowlerhat, var på det tidspunkt fyrbøder på "Tjæreborg", som vi kaldte tjærefabrikken – i dag Icopal. Laura og Svendsen var kommet til byen sammen med en del andre familier fra Brønderslev-egnen, da der blev gravet mergel i Damholt i ret store mængder.
De gik meget betegnende under navnet "Mergelbørsterne". En af dem var min kones onkel, Senius Sørensen, en herlig gut med lune. Han kom på besøg hos os en dag og spurgte, om jeg vidste, hvor en Rasmus Clausen boede. De havde været makkere på mergelbanen ca. 25 år tidligere. Jeg kendte lidt til Rasmus, så vi gik på besøg. Han lå i sengen og så rigtig sløj ud. På natbordet stod en masse piller og medicin. Fru Clausen lavede en kande kaffe og bad os sidde lidt hos Rasmus og opmuntre ham lidt. Hun skulle lige et smut op i byen for at handle. Senius sagde til Rasmus: "Se nu her, kammerat, nu får du en pude bag hovedet. A har tilfældigvis en halv flaske brændevin i lommen, så nu får vi os en kaffepunch og mindes gamle dage." Efter adskillige puncher var Rasmus kommet op at sidde, og ærligt talt så han bedre ud, end da vi kom. Da vi gik hjemad, sagde Senius til mig: "Der kan du se, Preben, en skvat brændevin er sgu tit bedre end alle deres piller og medicinen".
Senius havde et lille husmandssted i nærheden af Gråmose, og en dag tog han bussen til Viborg. Han skulle ordne et par småting, bl.a. have vekslet en check på 100 dollars, han havde fået af sin søn, der var emigreret til USA. Han kom hen til skranken i en af de større banker i Viborg og afleverede checken til en venlig dame, der spurgte ham, om han kunne legitimere sig, om han havde noget på sig, som sagde, at han var Senius Sørensen. Senius undersøger sin tegnebog og lommerne, men må svare: "Det har a int. Jow, jow, vent nu lige lidt. A har ½ flaske snaps i mi inderlomme." Den blev sat på skranken. Den venlige dame så på Senius og forklarede ham, at det jo ikke sagde, at han var Senius Sørensen. "Hør nu her lille dame, du trour da vel it te a gor rundt med en anden mands brændevin i min lomme." – Senius fik sin check vekslet.
I Nørregade boede andre af de såkaldte "Tjærebørster", bl.a. Martin Andersen og Adolf Thomsen . En dejlig sommerdag var de kommet på besøg hos Svendsen sammen med en anden af gadens beboere, ejendomshandler Titus Foldager. Vi sad ude i gården og nød et par kolde øller, og da jeg var den yngste, blev jeg sendt til købmand Jensen i Grønnegade adskillige gange efter forsyninger. Efterhånden som øllene gled ned, blev de mere og mere snakkesalige og pralede nok også lidt. Adolf Thomsen mente, at han nok selv havde drukket en hel lastbilfuld øl. Svendsen mente, at han selv havde konsumeret en hel jernbanevognfuld. Titus Foldager rømmede sig lidt og sagde så: "Personlig har jæ nok drukket lige så mange bajere, som der er vand i Sunds sø." Efter ca. et minuts stilhed tog Svendsen cerutten ud af munden, så på den og sagde: "Sa’ du Sunds sø, ja, det er sgu godt nok manne bajere." Så var ligesom, emnet var uddebatteret.
© 2011-2024