Tulstrup Skole

af Jens Jørgen Skjærbæk og Jørgen Riis Johansen

 

Indledning (Jens).

Som udløber af nogle arrangementer hos Ikast Slægts- og Lokalhistorisk Forening og mine besøg i arkivet på Ikast Bibliotek, blev jeg opfordret til at fortælle om min skoletid i Tulstrup i 1950'erne sammen med min klassekammerat fra skoletiden Preben Lund Andersen. Medvirkende hertil har været slægtshistoriske undersøgelser, som der blev tid til, efter at jeg blev pensionist. Min far viste sig at være 3die generation, som var bosiddende i Tulstrup, og både min far og farfar har været elever på Tulstrup Skole. Som læreruddannet og efter et arbejdsliv i folkeskolen har jeg helt naturligt ofte tænkt tilbage på min egen tid som elev i folkeskolen.

Gennem alle årene har jeg bevaret kontakten med en anden gammel elev fra Tulstrup skole, Jørgen, som startede der i 1952. De fælles rødder i Tulstrup og den fælles interesse for slægtsforskning medførte, at skolen blev et tilbagevendende samtaleemne, som mundede ud i, at vi begge sideløbende begyndte at nedfælde erindringer og overvejelser om vores skoletid. Den blev dog ikke fælles, idet der er to års aldersforskel mellem os. Til gengæld har vi så lavet dette skrift i fællesskab.

Skolebygningerne. (Jens)

De to bygninger til højre i billedet blev indviet i 1912 (pogeskolen) og 1916 (hovedskolen).

Bygningen til venstre (længst mod vest) er missionshuset, der blev bygget i 1906. I en periode omkring 1910 var et lokale udlejet til skolebrug for pogeskolen.

Bygningen i midten var hovedskolen for 3. og 4. klasse, og i den venstre (vestre) del af bygningen var der lærerbolig.

Bygningen til højre (længst mod øst) var først pogeskole og da denne ordning blev afskaffet med skoleloven i 1937 fungerede den som en del af en almindelig fireklasset landsbyskole, med 1. og 2. klasse. I den venstre (vestre) del af bygningen boede lærerinden.

Tulstrup Skole fotograferet i 2010. Alle tre bygninger var bygget i røde mursten og uden kviste på tagene. De to skoler blev bygget af arkitekt Gullev fra Herning, og var
gedigne solide bygninger
.

Begge skoler havde en ret stor indgang fra nord med knagerækker og vandkumme, hvorfra vi kunne drikke frisk vand, og fra denne indgang var der direkte adgang til én skolestue med podie (mod vest), hvorpå katederet stod, og ved siden af kakkelovnen. Døren til lærerboligen gik direkte fra klasselokalet til et kontor, som læreren havde mellem boligen og skolestuen. I den modsatte ende var der et skab. Bordene var skolepulte med bord og bænk til to elever på hver. Øverst i midten af bordet var der et hul til blækflasken, der blev opbevaret i skabet.

I hovedskolen var der et bogskab fra Ikast Bibliotek. Regelmæssigt blev bøgerne udskiftet, således at vi havde en slags skolebibliotek, hvorfra vi kunne låne bøger til frilæsning hjemme.

I dag er der motorcykelklub i missionshuset, og de to skolebygninger er beboet og ejet af private.

Skoledistriktet

Skoledistriktet omkranses af Storåen mod syd, Hestlund mod øst, Brunbjerg, Søbjerg og Hede (gård) mod nord, Faurholt og Sunds mod vest.

Skoledistriktet er opdelt i Øster Tulstrup (Østermose), Tulstrup by og Vester Tulstrup (Vestermose). Betegnelsen mose er ældre og fortæller, at området som en del af Karup Ådal var et lavvandet område med mange moser i hedearealet. Fra midten af 1800-tallet blev hederne og moserne opdyrket med grøftegravning og senere dræning.

Beboerne var husmænd og mindre gårdejere. I efterkrigstiden blev ”sandgravene”, et område syd for Bangsvej og langs Søbjergvej, bebygget af selvbyggere. Det var arbejdere, der etablerede sig i selvbyggede træhuse. Ofte meget spartansk.

Langt den største del af distriktets beboere tilhørte kredsen om Indre Mission fra slutningen af 1800-tallet. Senere etableredes en mindre gruppe, bl.a. om Tulstrup Boldklub.

Skolegang i Tulstrup i 1950 (Jens)

Pogeskolen, to klasser for de tre første årgange, 6 - 9 år.

I 1. kl. var der kun én årgang, i 2. kl. var der to. 1. og 2. kl. gik i skole ved frk. Kallesøe, der underviste os i alle fag.

Vi gik i skole hver anden dag, således at 1.kl gik i skole tirsdag - torsdag – lørdag og 2. kl. gik i skole mandag - onsdag – fredag.

De første tre skoleår var stadig fungerende efter pogeskoleordningen. I 1856 havde man vedtaget en sådan skoleordning for børn i 6 – 9 års alderen, hvor læreren ikke skulle have en uddannelse. Ordningen blev afskaffet med skoleloven af 1937, men den fortsatte altså i Tulstrup. Frk. Kallesøe blev ansat som pogeskolelærer i 1914, men i 1944 fik hun titel af lærerinde, stadig ueksamineret (som det hed), men hun havde kvalificeret sig med kurser. Hun fortsatte til 1959, og var således lærer for 6 – 9 årige i Tulstrup Skole i 45 år.

Fagene var religion / 3 timer (ugentlig á 50 minutter), dansk / 7 timer og skrivning / 1½ time, regning / 3 timer, historie / ½ time, Geografi / ½ time, sang 1 time og anskuelsesundervisning / 1 time. Dertil kom 2 timer ugentlig i gymnastik i tiden 1. maj - 31. oktober.

Undervisningsmateriale og lærebøger er helt konkret beskrevet, og der er klare formål for hvert fag, f.eks. skal børnene ved afslutningen af pogeskolen kunne

- fortælle om lettere stykker af bibelhistorien og kende enkelte lette salmer og salmevers

- kende tallene og skrive dem. Opstille og udregne sammenlægnings- og fradragningsstykker og have nogen forståelse af gangeregning og delingsstykker.

Hovedskolen, to klasser med fire årgange, 10 – 14 år.  

3.kl gik i skole tirsdag - torsdag - lørdag og 4.kl gik i skole de tre andre hverdage. Lærer Hansen underviste i alle fag i begge klasser, og han var lærer ved Tulstrup skole i perioden 1913 (de første to år som vikar) – 1953. Bortset fra et årskursus ca 1930, var lærer Hansen skolens lærer i 40 år.

Fagene i ældste klasse var:

Religion / 3 timer, dansk / 7 timer og skrivning / 1½ (om vinteren 2) timer, regning / 3 timer, historie / 1 (om vinteren 1½) timer, geografi / 1 (om vinteren 1½) timer, sang 1 / time og et naturfag om sommeren / ½ time.

Fagene i yngste klasse var de samme. I begge klasser havde man 18 lektioner á 50 minutter om ugen og et frikvarter på 10 minutter for hver lektion.

Der skulle endvidere undervises i gymnastik og boldspil to timer om ugen i hver klasse i perioden 1. maj til 31. oktober. Og i kvindelig håndgerning to timer om ugen for hver klasses piger over 10 år i tiden 1. marts til 30. juni. Denne undervisning blev varetaget af frk. Kallesøe.

Undervisningens mål for skolegangen ved afslutningen i 4. klasse var:

Religion: Troslære i hovedtræk som efter Balslevs lærebog. Bibelhistorie som efter Nic. Nielsens bog. Enkelte salmer, kendskab til den kirkelige gudstjeneste og kirkeåret.

Dansk: At kunne læse tydeligt og med forståelse indenad, kunne analysere ord og lettere sætninger. Kende den danske sproglæres ord- og lydlære og kunne skrive et stykke diktat eller en let genfortælling.

Skrivning: At kunne skrive en tydelig og pæn sammenskrift.

Regning: At kunne behandle de fire regningsarter i ubenævnte hele tal. Tabel indøves. At kunne behandle de fire regningsarter i brøk.

Historie: Kendskab til Danmarks historie som efter Nic. Nielsens bog.

Geografi: Hjemstavnslære indøves. Grundigt kendskab til Danmarks geografi og kendskab til den øvrige geografi som efter Krogsgaards og Kristensens bog.

Sang: Efter cirkulærets bestemmelser.

Naturhistorie: At kende noget til de almindeligste husdyrs og fugles bygning og levevis efter mundtlig fremstilling.

Gymnastik: Efter forordning om gymnastik i landsbyskolen.

I 1921 havde alle klasser seks lektioner hver dag. Fra 1. maj til 30. september kl. 6 – 12. Fra 1. nov. til 31. marts kl. 9 – 3 og i april og oktober kl. 7 – 1.

Ferieplan:

52 søndage

6 enkelte fridage (fastelavnsmandag, alm.bededag, Kr.himmelfartsdag, grundlovsdag, valdemarsdag og kongens fødselsdag).

12 ikke søndage i juleferien, der varer fra 24. december til 6. januar.

6 ikke søndage i påskeferien, der varer fra onsdag før til tirsdag efter påsken.

4 ikke søndage i pinseferien, der varer fra lørdag til onsdag efter pinsen.

27 ikke søndage i sommerferien, der varer fra 15. juli til 31. august.

6 søgnedage, der stilles til skolens disposition efter skolekommissionens nærmere bestemmelser.

Efterårsferie sidst i sept. eller først i okt., 6 søgnedage.

Kilder:

Undervisningsplanen er stort set baseret på en undervisningsplan for Ikast Sogns skoler vedtaget i 1921. Den er underskrevet af alle 9 lærere i Ikast Sogn, af skolekommissionen og af sognerådet. Ikast skole havde to lærere som Tulstrup Skole. Fonnesbæk, Fourholt, V. Isen, Isenvad og Grødde havde enelærere.

Lærer Hansen havde renskrevet undervisningsplanen med den karakteristiske flotte håndskrift. Undervisningsplanen var gældende i hans embedsperiode indtil 1953, og næsten i min skolegang 1950 – 57. Jf. uddrag heraf som bilag 3.

Min 1. skoledag (Jens)

Lørdag den 1. april 1950 var min første skoledag. Vi mødte lidt senere på dagen og de fleste af os havde vores mor med. Der var ingen fædre. Skoleåret startede den 1. april, men aldersgrænsen var sat til den 1. juli sammen år. Jeg var seks år, men fyldte syv den 21. juni, jeg var den næstyngste. Jens Knudsen var en uge yngre. Til min store irritation kaldte de mig lille Jens. Det kostede mange slåskampe.

Vi var 12 elever i klassen, dvs. på årgangen fra 1.7.1942 til 30.6.1943.

Frk. Kallesøe bød os velkommen, og derefter bad hun os sætte os på bordene af skolepultene, benene på bænkene og med ryggen til katederet. Vi skulle se på billeder af Afrikas vilde dyr. Der var plancher af dem på bagvæggen i klasselokalet. Her sad vi så mens vore mødre blev trakteret med kaffe og kage af frk. Kallesøe i hendes dagligstue (der har jeg aldrig været). Vi sad helt stille indtil frk. Kallesøe kom tilbage. Det er hvad jeg husker fra min første skoledag.

Min tid i Tulstrup skole. (Jørgen)

Min bror Knud, som er 2½ år ældre, havde givet mig det tip, at det ville være bedst at sidde så langt tilbage i lokalet som muligt, så jeg sørgede for at komme i god tid og snuppe en god plads, i øvrigt var jeg vist den eneste, som ikke havde sin mor med, hvilket jeg på det bestemteste havde frabedt mig, da dette ikke forekom mig sømmeligt for en rask dreng. Så der sad jeg mutters alene i en rum tid; frk. Kallesøe havde nok hørt, at jeg var kommet, for hun stak lige hovedet ind og smilede til mig, men gik så igen, indtil det fastsatte mødetidspunkt. Skolen bestod af to bygninger, som lå på to nabogrunde med et lavt stakit imellem. Ud over et klasselokale rummede de to bygninger privat beboelse for hhv. lærerinden, Frk. Kallesøe, der havde været lærerinde i umindelige tider og som på min tid vel var midt i tresserne, og “æ degn”, der i 1952 hed lærer Hansen, en ældre herre, der var kendt vidt og bredt for at slå en proper næve. Da første skoledag var slut, og jeg var på vej hjem, mødte jeg Thomas Mikkelsen, en ældre mand som var lidt af en særling og som jeg vist nok er i familie med langt ude. Han råbte - sådan mand til mand: “War hun ellers gal’ i daw”? - Jeg har senere hørt et ondsindet rygte om, at han et halvt århundrede tidligere vist havde været lidt kæreste med hende…

Vi var 10, som startede det år, så klassekvotienten var ikke slem, men i de resterende 6 år var vi cirka dobbelt så mange, da Tulstrup skole havde 4 klasser. Man fordelte de i alt 7 år med 1 år i første klasse, 2 år i anden, hvorefter man kom over til degnen for at gå 2 år i tredje og slutte af med 2 år i fjerde klasse. Det sidste år gik man også til præst i nogle måneder før konfirmationen.

Jeg kom fint ud af den med frk. Kallesøe, idet hun godt kunne lide elever, der kunne deres lektier, æhem. Undervisningen omfattende ud over de helt grundlæggende færdigheder, læsning, skrivning og regning desuden bibelhistorie og salmevers samt lidt om Gorm den Gamle og det som ligger før. Jeg forestillede mig, at det drejede sig om begivenheder, som frk. Kallesøe selv havde oplevet som ung. Når man blev hørt i salmevers, skulle man rejse sig op ved sin pult og lire et vers af sig så hurtigt som muligt; hvis man ikke kunne det, blev hun stram i betrækket, og i svære tilfælde kunne der blive dømt eftersidning. Fysisk afstraffelse var en sjældenhed, men jeg fik selv engang gulvkluden at smage, fordi jeg havde været så uheldig at skyde en af hendes potteplanter (en julekaktus) ned fra et skab med en kludesko; det var et rent uheld, - og det var i virkeligheden Viggo’s skyld, idet han dukkede sig for mit velrettede kast.

Frk. Kallesøe var en virkelig god fortæller, og jeg kan stadig høre hende fortælle bibelhistorie og de gamle skrøner om Rolf Krake og hans tapre mænd. Engang fortalte hun lignelsen om den fortabte søn, men da hun kom til det sted, hvor sønnen kom tilbage, løb det lidt af med hende, idet hun nærmest i ekstase berettede, at den lykkelige fader i sin glæde også spillede på radio for at fejre begivenheden. Det gav et tab i troværdigheden, idet jeg indtil da havde troet fuldt og fast på alt, hvad hun fortalte. Hun fortsatte imidlertid ufortrødent sin gerning, indtil hun i 1959 tog sin afsked på grund af alder - hun var da lige fyldt 70 år - og flyttede til Ikast, hvor hun døde i 1966. I dag er jeg faktisk ked af, at jeg aldrig besøgte hende i Ikast til en kop kaffe og en lang, hyggelig snak, som jeg tror ville have været til stor gensidig glæde.

Efter 1. og 2. klasse (dvs. efter tre års skolegang) kom jeg så over til degnen, som nu ikke længere var den gamle sure lærer Hansen, men en vikar på ca. 20 år, nemlig lærer Pedersen, der lige ville tjene lidt penge efter studentereksamen fra Herning Gymnasium.

Lærer Pedersen blev en meget afholdt vikar/lærer, som lærte os en masse, og som i stedet for et enkelt år vist blev omkring tre år. Han læste senere til læge og er endt som psykiatrisk overlæge ved statshospitalet i Risskov.

Købmandsbutikken lige ved skolen var et hyggeligt sted, som i mange år var ejet af Bekka og Lille Christian, som var god til at snakke med os. Ud over at de solgte bolsjer fra et par store blikspande, kunne man også altid låne en cykelpumpe, som der ofte var brug for. En tid sad jeg ved siden af Preben, der boende et sted nord for Søbjerg bakke, og som derfor måtte anses for lidt mindre civiliseret end vi andre fra selve Tulstrup. En gang havde Preben brug for at låne pumpen, og jeg var lidt bekymret for, om han nu også var klar over, at en høflig dreng ved afleveringen sagde pænt tak for lån. Det syntes jeg ikke jeg sådan kunne sige direkte til ham, så jeg spurgte derfor forsigtigt: "Preben, hwa sæjer do så te æ kjømmen?" Preben tænkte, så han blev helt skæv i hovedet, men så lyste han op og sagde de uforglemmelige ord: "Sår'n cykelpump vil a fan'me osse ha!".

Tulstrup skole 1953: 1. og 2. klasse, dvs. tre årgange. Jeg står lige ved siden af frk. Kallesøe - og Preben, jf. nedenfor...

 

Pigerne havde hidtil været kedelige, forudsigelige og uinteressante samt radmagre, men efterhånden blev de uudgrundelige og mærkelige, ja både søde og pæne med meget rundere former både forpå og bagpå... Det sidste skoleår var vi på en flere dages tur til København, og da var nogle af pigerne blevet endda meget spændende. Nogle af de andre drenge havde betydeligt ældre brødre, som havde fortalt dem om, hvad piger og drenge/karle kunne finde på at gøre sammen. Det diskuterede vi intenst, og mange af os troede ikke rigtig på, at det kunne have sin rigtighed, men interessant var det bestemt.

Sigvald havde en sådan storebror, der oven i købet havde været soldat i Itzehoe. Fra ham havde Sigvald hugget en lille blikæske med en lille ballon og kunne berette om de mest utrolige ting. Han havde også et lille bitte apparat, vist forklædt som blyantspidser eller kuglepen. Når man kikkede ind i det op mod lyset, eller vendte det om, kunne man se nøgne voksne damer, sådan rigtige damer med bryster og en stor sort trekant mellem benene. Vi nærmest sloges om at komme til, og Sigvald gik rundt med en vigtig mine som om han viste alt om den slags. Jeg husker, at han på et tidspunkt påstod, at modstykket til pigernes bryster, når de var ved at blive voksne, hos drenge bestod i at panderne trådte tydeligere frem, eller nærmest bulede lidt ud, så vi studerede i en periode ihærdigt udviklingen af vore pander, og Sigvald fik faktisk på den tid en mere markeret pande…

Det var sidst i halvtredserne stadig almindelig, at nogle af drengene i 4. klasse allerede var kommet ud at tjene, altså samtidigt med at de gik i skole. På den tid var der offentlige skattelister, så man kunne se, hvor meget hver skatteyder betalte i skat. "Æ skattebog" blev meget praktisk fremlagt hos købmanden, hvor alle kom. Jeg husker endnu min forargelse over eksempler på, at 13-14 årige skolelever betalte mere i skat end den gårdmand, de tjente hos.

Tæsk fik vi egentlig aldrig af lærerne, måske fordi lærer Hansen var gået på pension, men vi gav og fik da en hel del indbyrdes. Jeg ved ikke, om det er blevet meget anderledes i eftertiden. Tilfældigheder førte til, at jeg kom til at gå helt forbløffende meget i skole efter Tulstrup skole, og jeg har aldrig oplevet ondskabsfulde lærere, nogle var bedre end andre, men langt de fleste har været fremragende. I Tulstrup skole lærte jeg måske nok kun det allermest nødtørftige, men det var åbenbart godt nok at bygge videre på.

Skolens læseplaner var - set i tilbageblik - præget af megen religion og derudover kun de helt grundlæggende færdigheder i dansk, regning, danmarkshistorie og geografi. Totalt fraværende var dermed fremmedsprog, matematik og naturfag, altså de stort set basale fag, hvis man ikke lige ville være landmand eller ufaglært arbejder. Salmevers var naturligvis udenadslære, hvor vi ofte ikke engang forstod teksten - den skulle bare lires af, mens man stod ret ved siden af pulten. En af salmerne var naturligvis "Vor Gud han er så fast en borg" af Martin Luther. I de senere år har jeg flere gange været i Wittenberg, hvor Luther jo i 1517 slog sine 95 teser op på slotskirkens dør (og på den måde egentlig opfandt Facebook...) og dermed startede reformationen. I juni i år (2017) var jeg også forbi på min cykel og kom til at se op på kirketårnet, der har en frise, hvor der står: "Ein feste Burg ist unser Gott“ - og jeg kom straks til at tænke på Tulstrup skole og frk. Kallesøe.

I hvert fald indtil sommeren 1961 gik man i Tulstrup fremdeles i skole iht. 1824-forordningen. Det fremgår også, at Ikast kommune har været meget sendrægtige til at udbygge skolevæsenet i overensstemmelse med 1958-lovens krav, jf. den meget store klassekvotient, der tydeligvis skyldtes plads- og måske lærermangel.

Skolens historie (Jens)

Historien starter egentlig med Chr. den 6. regeringstid 1730-46. Han var pietist, dvs. meget from. Han var også enevældig konge, og han ville at alle danskere skulle kunne læse Den lille Katekismus og helst også Bibelen. Han bestemte at alle skulle konfirmeres, dvs. kunne de ti bud og lærdom fra Den lille Katekismus. Så måtte man jo kunne læse. Så han vedtog, at der skulle bygges skoler (rytterskoler) over hele landet. Det blev dog ikke til mange i det tyndt befolkede Vestjylland, og undervisningen blev derfor henlagt til gårde. Først 100 år senere blev de første landsbyskoler bygget i Hammerum Herred.

Tulstrup Skoles historie ligner historien om landsbyordnede skoler i Vestjylland. Sogneforstanderskabet søgte altid de billigste løsninger, når der skulle bygges skoler og betales for undervisning, Ikast var ingen undtagelse.

Skoleloven af 1814 blev grundlaget for undervisning på Tulstrup Skole indtil skoleloven af 1958.

I bogen ”Nordsognet og Faurholt Kirke” af Jørgen Vingborg beskrives skolens historie. I de første 50 år efter skolelovens vedtagelse foregik undervisningen på egnens gårde, bl.a. hos Anders Faurholt i Lyngholm, dernæst i Vester Siggård og sidst i Mortensgård.

Efter forhalinger på henvendelser fra såvel ministeriet som biskoppen i Ribe Stift (skolerne sorterede under kirkerne) blev der bygget en skole i 1854 på Bundgårds Mark (dvs. noget vestligere i Tulstrup, end den senere skoleplacering, se bilag 1). Skolestuen var ca. 30 kvadratmeter og forsynet med lergulv. Allerede fra starten var skolen bygget for lille – og mindre end det kunne tillades af myndighederne, så i 1869 måtte man bygge et større undervisningslokale og udvide lærerboligen med den gamle skolestue.

I 1886 deles Tulstrup skoledistrikt i to. Faurholt fik sin egen skole, og dermed var placeringen af Tulstrup skole upraktisk.

I 1887 byggede man en ny skole meget længere mod øst. Bygningen står der stadig og er stuehus på en landejendom, der ligger på den østlige side af vejen – overfor den Tulstrup Skole, der senere blev bygget.  

Som følge af et stigende elevtal og anerkendelse af pogeskolen som kommunal skole måtte der bygges en ny skole.

Den første del (pogeskolen) blev bygget i 1911 og indviet den 25. september 1912. Efter at sognerådsformand Niels Østergaard havde budt velkommen, fortalt om sognets skolehistorie og takket arkitekt og håndværkere, talte sognepræst P.C. Fledelius. Han mindede befolkningen om

”ikke at forglemme det indre liv i skolen fordi man får nogle gode ydre rammer. Forældre, lærere og andre må alle stå sammen for at værne skolen imod de forsøg, der gøres for at få religionsundervisningen ud af skolen – det vigtigste fag i skolen. At lærerinden må få nåde til ikke alene at bibringe børnene gode kundskaber, men også at vise dem hen til Kristus”.

Sognepræsten indviede derefter skolen i faderens, sønnens og Helligåndens navn.

Og sådan blev det de næste 40 år på Tulstrup Skole! Det var ikke pietisme, men Indre Mission, der var grundlaget.

Hovedskolen blev bygget i 1915 og indviet i 1916.

Efter skoleloven i 1958 blev skolen gradvist afviklet, så elever fra hovedskolen blev overflyttet til en nybygget skole i Ikast. Tulstrup Skole blev endelig nedlagt i 1969.

Skolens lærere (Jens)

Jørgen Vingborg har i bogen ”Nordsognet og Faurholt Kirke” en grundig redegørelse for lærere i Tulstrup – også fra tiden før den første skole blev bygget.

I min beskrivelse af skolen, vil jeg derfor kun omtale lærere fra min farfars skoletid til min egen – og lærerne i pogeskolen.

Min farfar Mikkel Christian Skjærbæk Olesen gik i skolen 1882 – 89. Han må være blevet undervist af lærer Jens Peter Sørensen Lystlund. Vingborg fortæller, at Lystlund blev ansat blandt 13 ansøgere. Han var født den 5.9.1826 i Ulfborg. Han lærte malerhåndværket og var malermester i Holstebro. Dimitteredes 1863 fra Odense, altså 37 år gammel og 18.10.1863 blev han lærer i Tulstrup. Her fungerede han som enelærer indtil han tog sin afsked i 1896. Han deltog som frivillig i treårskrigen. Folk fra Ikast sogn, der bærer navnet Lystlund, er ikke i familie, men mennesker opkaldt efter den afholdte lærer.

I perioden indtil lærer Hansens ansættelse i 1913 var flere lærere ansat i kortere perioder. Der var stadig kun én lærer, idet pogeskolen blev oprettet senere og som kommunal skole den 1.11.1911. Den sidste uddannede lærer var Bøjle Vilhelm Birkeland, der blev lærer i Tulstrup i 1908. Han tilhørte kredsen om IM, han havde en broder, der var IM-missionær.

Lærer Birkeland led af en sindslidelse, og han blev syg allerede 1.11.1909. De to år, han virkede ved skolen havde han 84 og 86 elever. 51 af 74 forældre skrev under på et brev til skolekommissionen om at få ham afskediget. 12 forældre anmodede om at man måtte behandle ham med varsomhed. Han var patient på Middelfart Sindsygehospital, og herfra fik man en erklæring om, at hans tilstand indtil videre ikke ville gøre ham i stand til at varetage lærergerningen. Herefter blev han afskediget, og skolen havde skiftende vikarer til 1913.

Som pogeskolelærer i Tulstrup i tiden 1909 - 1911 virkede Elisabeth Jensen fra Herning. Undervisningen fandt sted i missionshusets lille sal (hvor der var søndagsskoleundervis- ning) indtil der blev bygget en ny skole i 1911. Senere blev pogeskolen en kommunal skole, og her virkede Katrine Jacobsen fra Gullerup på Mors 1911 – 14.

Min far, Andreas Skjærbæk, gik i skolen 1910-17. Han må have startet skolegangen hos Elisabeth Jensen, og han må have sluttet skolegangen hos lærer Hansen, som jeg nåede at gå hos i 1953. Min far var 40 år ældre end mig!

Anna Mette Bale kaldet Anna Kallesøe eller frk Kallesøe blev født den 21.5.1889. Hun var fru Juliane Kirstine Kallesøes datter af første ægteskab med Søren Jensen (Bale). Hendes mors anden mand var lærer ved Ikast Skole, A.P. Kallesøe.

Frk Kallesøe var pogeskolelærer, og efter at denne ordning ophørte, lærerinde for de tre yngste årgange i 45 år, 1914 – 1959.

Den 12.3.1947 blev Anna Kallesøe af Børneværnsudvalget beskikket som tilsynsførende for distrikt Tulstrup og Øster Tulstrup. Hun var engageret i sociale og kristelige arbejder. Lærerfagligt var hun særdeles kompetent. De første tre års undervisning i dansk var grundlaget for stave-, læse- og skrivefærdigheder på et niveau, som dagens skolegang ikke kan leve op til. En væsentlig ballast for alle, der var blevet undervist af frk. Kallesøe på Tulstrup Skole i de 45 år.

Marius Ingemann Hansen blev født i Bording Sogn den 9. juni 1888, søn af landmand Gert Hansen. Han dimitterede fra Nexø Seminarium 1913. Den 10. september 1913 blev han vikar og fra 1. september 1915 fast ansat som lærer i Tulstrup, og her virkede han i 40 år til den 1. september 1953. Han blev gift med Maren Rasmussen fra Skjern, og de fik to sønner, der også gik i skole i Tulstrup.

Som det fremgår af den meget grundige og konkrete læseplan for Ikast Sogn – og Tulstrup Skole, ville en almindelig begavet lærer kunne foretage denne undervisning uden forberedelse efter de første fem års virke. Det kunne lærer Hansen og samtidig var lærer Hansen stor og stærk, og han havde en hånd, der ramte bredt og hårdt. Han havde ikke problemer med at skabe arbejdsro. Ved salmesang spillede han på violin – i lighed med de fleste lærere i datidens landsbyskoler – og på samme niveau!

Læreren måtte bruge tid på andre aktiviteter end skolearbejdet. Lærer Hansen var ligesom frk Kallesøe meget socialt og kirkeligt engageret.

Lærer Hansen var også en dygtig havemand. I 1923 søgte han om og fik bevilget et lån på 150 kr. til anlæg af en have. Lånet blev afviklet over 10 år med en rente på 4%. I 1930 søgte har om et lån på samme vilkår, denne gang til et pumpeanlæg og et drivhus. Endvidere byggede han et særdeles flot lysthus med stråtag i haven. Det var i alle årene en mønsterhave, der var anlagt på den nordligste del af skolegrunden. Når vi i skoletiden skulle benytte sportspladsen, der blev placeret nord for begge skoler, måtte vi gå udenom gennem skolegården for de to yngste klasser, og derefter benytte en sti mod nord til sportspladsen.

Lærer Hansen var en aktiv mand med mange aktiviteter. Han var biavler og slyngede honning til såvel eget brug som for andre biavlere. I en periode fremstillede han dukker med støbeformer og hvad der hertil var nødvendigt.

Ved død (bl.a. når en hjemmedød skulle synges ud), begravelser og almindelige familiebegivenheder var han aktiv. Det blev fortalt, at lærer Hansen ved en sølvbryllupsfest indledte talen med ”Ja, nu står I jo med det ene ben i graven”. Men han var en samlende skikkelse, som egnen havde brug for. Han var DEGN!

I 1950’erne var der mangel på lærere, og uddannede lærere vidste, at landsbyskoler var på vej til at blive nedlagt. Derfor kunne man vanskeligt ansætte nye lærere ved pensionering af ældre lærere. I Tulstrup lykkedes det ikke at finde en afløser for lærer Hansen. I efteråret 1953 havde vi mange forskellige vikarer, skiftevis helt unge studenter og pensionerede lærere. Vi havde bl.a. en pensioneret lærer, der lærte os at synge ”Nu er dagen fuld af sang”, af Jeppe Åkjær. Hverken frk. Kallesøe eller lærer Hansen benyttede tekster af Jeppe Åkjær, der havde haft en fejde med IM.

Sidst på året fik man dog ansat en lærer, der flyttede ind i lærerboligen. Men han var 65 år. Lærer Thomsen kom med nogle helt nye evner som lærer til Tulstrup Skole. Han var også konservator, og han havde en mægtig samling af udstoppede fugle. Adskillige drenge fra Tulstrup fik på kort tid en særlig interesse for fugle. Lærer Thomsen var en fremragende oplæser, og nu var det ikke bibelhistorier men Gyngehøvdingen og Paw, vi hørte. Han havde en yngre kone og en datter på alder med de ældste elever. Hun skulle have realeksamen i Ikast – nyt i Tulstrup. Men det kneb med deltagelse i sociale og kristelige arrangementer, så han flyttede efter kort tid.

Fra 1.september 1954 blev lærergerningen varetaget af en ung student (1954) fra Herning Gymnasium, Johan Henrik Pedersen. Han ville tjene penge til rejser i Afrika og et senere lægestudium.

Johan Henrik Pedersen havde slægt på Tulstrupgaard, og hans navn var et slægtsnavn. Men han var en begavet ung mand, der selvfølgelig havde mange disciplinære problemer. Alligevel lykkedes det ham at engagere os på måder og områder, vi ikke havde prøvet før. Hans interesse for geografi – ikke mindst Afrika - var smittende.

I sommerferien foretog han en rejse til Timbukto gennem Saharaørkenen. Efterfølgende tegnede vi Afrika med alle lande, og vandfarver. Mange af os fik en vedvarende interesse for geografi.

Han var meget interesseret i fodbold, og der blev spillet meget fodbold i frikvartererne, der kunne udvides betydeligt. Fra midten af 50’erne var vi drenge næsten alle totalt opslugt af fodbold, for i Ikast (IFS) spillede ”De jyske Ungarer”. De var i den sidste halvdel af 1950’erne kendt i hele landet. Lærer Pedersen var lige så optaget af dem, som vi var!

Det sidste år havde vi en anden ung student, Kristian Kjær Jensen, der kom fra Kølkær. Han havde taget gammelsproglig studentereksamen fra Rønde Kursus med henblik på et præstestudium.

Aftenskoleundervisning

Det var almindeligt, at skolens lærer forestod aftenundervisning for ungdommen i skoledistriktet. Der blev undervist i dansk og regning, og på Tulstrup Skole forestod lærer Hansen undervisningen i hans tid som lærer.

Årets gang på skolen

Almindelige skoledage startede og sluttede med sang. I timerne var der total stilhed. I fagene religion og historie samt delvis dansk og geografi var undervisningen baseret på fortælling.

I frikvartererne beskæftigede man sig med at bytte glansbilleder, spille med marmorkugler og hønseringe – alt efter tidens trend. Ofte blev der spillet fodbold, især fra midten af 1950érne, hvor forbilledet var ”de jyske ungarer”.

Jungleloven herskede i pauserne samt før og efter skoletid, der var aldrig gårdvagt!

Skolebillede af alle elever i hovedskolen i foråret 1953, sidste klasser med lærer Hansen

 

En af traditionerne på Tulstrup Skole havde været en tur til København for den ældste klasse. På grund af de mange skiftende, uuddannede og meget unge lærere blev skolerejsen aflyst i min skoletid.

Men efterfølgende fik skolen en læreruddannet og fastansat lærer, Johannes Dybro, og Jørgen Ris Johansen har gemt fortællingen om skolerejsen til København i 1958, skrevet da han var 13 år. Den følger her:

En tur til København med Tulstrup skole, juni 1958. (Jørgen)

Klokken 11:12 rejse vi fra Ikast, det var gråvejr men vi var i godt humør. I Herning skiftede vi tog og måtte vente en halv time, inden vi kom derfra. Vi kom forbi Søby brunkulslejer der med de store sandbjerge ligner en ørken. Toget holdt i Brande, hvor der er en forholdsvis stor banegård. I Fredericia skiftede vi igen tog og vi måtte også vente der. Fredericia har en meget stor banegård, hvor det meste foregår automatisk.

Så kørte vi over Lillebæltsbroen, hvor toget ikke kørte så hurtigt, så man kunde godt nå at se sig om. Nu gik turen over "Fyns land" og her kunne man rigtig glæde sig over det smukke landskab, og før vi ret vidste af det var vi i Nyborg. Så kunde vi ikke komme længere, for nu skulle vi over Store Bælt og der var der desværre ingen bro, så vi blev nødt til at sejle, for der var for langt at svømme. Vi gik derfor ombord på en færge som jeg ikke kan huske hvad hed. Da det var stille vejr kunne vi rigtig nyde sejlturen, og mange af os morede os med at smide brød ud til de glubske måger. Da vi var kommet i land i Korsør, ventede et tog på passagerer, og Tulstrup skole erobrede straks en kupé. I Roskilde kunne man se Roskilde domkirke, hvor de fleste af Danmarks konger ligger begravet. Toget kom også gennem Vridsløse lille, hvor vi til al held ikke blev sat af, for der ligger nemlig et stort fængsel. Så var vi endelig i København. Toget standsede på hovedbanegården kl. 18:40. Da vi kom ud af toget stod der en fører og ventede på os.

Fra hovedbanegården tog vi s-tog ind i byen, det kørte meget hurtigt og holdt kun ganske kort tid af gangen, det var så præcist, at man kan stille sit ur efter det. Vi skulle bo på Strandvejen 93. Da vi kom derhen spiste vi vore sidste klemmer. Der var også en kiosk, hvor man kunne købe is og alt mulig andet. Da vi havde fortæret vores frokost, gik hele skolen ud til Mindelunden i Ryvangen, hvor man kunne se navnene på de faldne fra krigen. Bagefter marcherede vi ned til Tuborg havn, derfra blev øllet sejlet til de forskellige havne i landet, og meget blev udført til andre lande. Vi var efterhånden meget trætte og var glade for at komme i seng.

Lørdag morgen blev vi purret op klokken seks, vi skulle spise et kvarter i syv. Derefter var vi til morgenandagt i Domkirken, der var meget smuk i kirken, og der var plads til mange mennesker. Vi var i mellemtiden blevet slået sammen med Hestlund skole. Da vi havde været til morgenandagt var vi i Daells varehus, hvor der var rullende trapper, vi var først oppe på taget, hvor en dame forklarede os om hvad vi kunne se derfra, så tog hun billeder af os. Da vi var blevet fotograferet førte hun os ned i en sal hvor der var dækket bord til os, til hver af os var der to stykker wienerbrød og en sodavand og et postkort, som blev sendt bare vi ville skrive, der var også en dagbog hvori man kunne skrive om sine oplevelser fra turen. Nu fik vi lov til at gå alle vegne i varehuset, men man kunne desværre ikke nå at komme alle steder, for tiden var knap og Daells varehus var stor. Nu gik vi over til rundetårnet. Der var kun trapper det sidste stykke vej. Det fortælles at en russisk dronning der troede at hun var for fin til at gå, så kørte hun i hestevogn op i tårnet. Der var god udsigt og man kunne se langt ud over byen, man kunne endda skimte den svenske kyst. Tårnet var oprindelig bygget som observatorium af Kristian d. 4. Så var vi inde på KFUM for at spise til middag, det smagte efter min mening (ikke) særlig godt. Så tog vi med sporvognen ind til Rosenborg som Kristian d. 4 har bygget, det er nu museum, og her opbevarer man regalierne d.v.s. kongekroner, sværd, septer og guldæble. Der er to slags kroner, den de enevældige konger brugte og den vor nuværende konge har brugt. De enevældiges er åbne foroven, de ikke enevældiges er lukket. Der er store malerier som er indrammet med sølv, der er tre løver som er i naturlig størrelse de er ligeledes fremstillet af sølv. Der er fuld af tyverialarmer og der er gitter for alle vinduerne.

Nu gik turen til Botanisk have, hvor der var alle mulige tropiske træer og planter i store drivhuse, hvor der var ulidelig varmt. I et af drivhusene var der trapper helt op til toppen, så man kunne se det ovenfra.

 

Vores "fører" står yderst th. ved siden af lærer Dybro. Frk. Kallesøe længst tv.

 

På Kristiansborg skulle vi have nogle svære tøjsko på for ikke at ridse gulvene, vi så hvor de kongelige spiste gallamiddag på prinsesse Margrethes fødselsdag. Da det blev aften og vi havde spist kom vi med sporvogn ud til Cirkus Schumann, det var faktisk godt. Bagefter da vi skulle hjem regnede det noget så forfærdeligt. Da vi så endelig kom hjem var vi naturligvis meget trætte, vi havde knap fået det ene ben i sengen før vi sov.

Dagen efter var det søndag og vi skulle først spise kl. otte, det var jo rart. Da vi havde sunket det sidste mundfuld kørte vi igen. Denne gang gik vor vej til hovedbrandstationen, vi så store brandbiler og et par ambulancer, det stod en brandmand og forklarede om det forskellige. I nogle af bilerne var der frømandsudstyr, det var i tilfælde af hvis der kørte en bil i havnen det sker jo af og til. Herefter tog vi sporvognen til Kristiansborg, for at se folketinget. "Vi" dvs. Tulstrup, Hestlund og et par andre skoler satte os i folketingets stole, og nogle var oppe på talerstolen for at holde en tale. Men så skete der noget mærkeligt, alle de ministre der skulle tale kunne ikke sige et muk det må have været varmen for de var ildrøde i hovedet-. Men det blev dog vedtaget med et stort flertal at vi skulle have en fridag i oktober, men det blev vi snydt for.

Efter at vi havde været i folketinget, gik vi over i tøjhusmuseummet hvor der var en hel masse kanoner. Nogle af dem var så gamle og rustne at de var ved at falde fra hinanden, der var også et par flyvemaskiner, de var også gamle. Derefter var vi i Danmarks akvarium, det var meget flot, der var fisk lige fra gedder til elektriske ål og så nogle bitte små nogle. Så kørte vi hjem og spiste aftensmad, og så var vi igen på farten, denne gang skulle vi i Tivoli, det var skægt. Det sjoveste var rutschebanen som jeg prøvede fem gange, der var også plæneforestillinger og det var gratis, det var bare om at komme i tide, hvis man ville gøre sig håb om at kunne se. Vi nåede ikke at se fyrværkeriet, vi tog nemlig af sted før det begyndte, det var fordi at alle sporvognene blev overfyldte hvis alle mennesker forlod Tivoli af en gang men det undgik vi altså fordi vi tog af sted i god tid. Vi blev naturligvis meget skuffede over at vi gik glip af fyrværkeriet.

Efter at vi havde spist morgenmad næste morgen gik vi over til Tuborg, der var en mand som gik og forklarede om alt det forskellige vi så, da vi havde set det hele, kom vi ind i en sal og her fik vi alle de sodavand vi kunne drikke, og det var ikke så lidt. Der var også de forskellige etiketter, og et kort, hvor man kunne se hvordan en Tuborg bliver til. Hver arbejder får to øl om dagen, det er sikkert fordi de ikke selv skal forsyne sig. Der bliver også udført en masse øl til fremmede lande.

Fra Tuborg kørte vi ud til Zoologisk have, fort at se lidt på dyrene og dem var der mange af, der var også fugle. Der var et højt tårn det var af træ og var 44 m højt, der var både trapper og elevator så jeg valgte elevatoren. Det var klart vejr så der var en glimrende udsigt, man kunne se ud over det meste af København. Da jeg havde været deroppe et stykke tid kørte jeg ned igen. Kort efter gik Tulstrup skole ud af haven. Fra Zoologisk have kørte vi med sporvognen ud til en stor bladfabrik. Rundturen begyndte med at vi fik en rød sodavand og en kage hver, vi fik også en Skipper Skræk og en Familie Journal. Derefter gik vi rundt i fabrikken og så på maskinerne. Herefter kørte vi hjem og spiste til aften. Efter at vi havde spist til aften kørte vi ud til Idrætsparken for at se St. Hans fest. Der var hundevæddeløb, det gik stærkt, men en af dem snød og løb på tværs af banen. Så var der også knallertløb, det skete at de væltede og så kurede de langt hen af banen, der var flere hold og til sidst kørte alle vinderne. Derefter var der stafetløb, det gik ud på at løberne løb rundt om en pind ti gange, men så var de så svimle at de faldt. Til sidst blev bålet tændt. Nu kørte vi hjem og i seng det var sidste gang.

Dagen begyndte som sædvanlig med at vi blev vækket kl. seks. Da vi var blevet vasket og havde spist ventede vi på vores fører. Vi tog med S-toget ud til hovedbanegården, her måtte vi også vente men endelig kom toget og så måtte vi sige farvel til vores fører. Så kørte toget, og vi stod ikke af før vi kom til Kalundborg, hvor vi skulle med en færge til Aarhus. Fra færgen kunne vi se Kalundborg kirke med de fem tårne. Vi havde vores elendige madpakke med, men den smed vi udenbords til fordel for mågerne, som ikke var så kræsne som os. Skibet landede ved Samsø hvor vi måtte vente i lang tid, men endelig sejlede vi igen. Det var helt stille vejr, og solen skinnede, så det var en dejlig tur vi havde over Kattegat. Vi kom til Aarhus efter at vi havde sejlet i fire timer og tre kvarter. Da vi kom fra borde holdt der et tog parat, og vi kørte til banegården, hvor vi skiftede tog, det var for sidste gang på denne tur. Herefter hændte der ikke noget inden vi kom til Ikast, udover at det regnede lidt, og at Hestlund råbte hurra for os. Vi kom til Ikast kl. 17 min. i syv. Det havde været en dejlig tur og vi var godt trætte da vi stod af toget.

En tilføjelse 59 år senere, august 2017 (Jørgen).

Ud fra nogle få spredte, men afgørende oplysninger kan det nu med sikkerhed fastslås, at udrejsen var fredag den 20/6 1958 og hjemrejsen var tirsdag den 24/6 1958 (R. W. Bauers kalender). - Jeg var således 13 år gammel. Bilag 2 viser side 1 i beretningen

Afsluttende bemærkninger (Jens og Jørgen).

Barndommen - i hvert fald for de fleste landbobørn - indebar dengang pligter, der dårligt kan betegnes som andet end arbejde. Børnene var de fleste steder en naturlig og uundværlig del af landbrugets arbejdsstyrke, hvilket faktisk var den reelle begrundelse for, at de i modsætning til børn i byerne kun gik i skole hver anden dag. - Den officielle var, at (børne-) arbejdet i landbruget var en del af uddannelsen på lige fod med skolens, "livets skole" og alt det dér.

I skolens protokoller fra slutningen af 1800-tallet og flere årtier frem kan man se, at mange børn ikke bor i hjemmet. Det var almindeligt at man måtte hjemmefra og arbejde. Men selv om man boede i hjemmet, så var det en selvfølge, at børn skulle arbejde.

Myndighederne søgte tidligere at begrænse den skik på landet, at børn ikke kunne passe skolegangen på grund af arbejde ved at idømme værgerne / forældrene en bøde – man skulle betale skolemulkt.

Så sent som i 1950’erne blev børn på landet hjemme fra skole for at arbejde. Eks på et brev til læreren ”Marie kom ikke i skole i går, hun måtte blive hjemme til fordel for roerne”. Eller ”Det er vanskeligt at få hjælp til høstarbejdet, så Peter måtte blive hjemme og hjælpe til”.

I vores skoletid på Tulstrup Skole var skolen en ”terpeskole”, hvor motivering af elever og ”at tage udgangspunkt i den enkelte elev” var ukendte begreber. Men vi havde ikke TV, og alle nutidens fritidstilbud var stort set ukendte, så skolen var også vores fristed. Endvidere betød den solide danskundervisning de tre første skoleår, at vi selv kunne låne bøger på Ikast Bibliotek. Læsefærdighederne var gode fra 10-års alderen.

Barndom (og ungdom) var dengang et mere elastisk begreb end i nutiden. Den gamle floskel om, at konfirmanden "nu træder ind i de voksnes rækker" var dengang for de flestes vedkommende en barsk realitet. Men ingen glemmer nogensinde, dengang de gik i skole, for vort vedkommende Tulstrup skole.

 

Jens Jørgen Skjærbæk, Østermosegård, elev 1950-57

Jørgen Riis Johansen, Lykkens Prøve, elev 1952-59

Udarbejdet 2017/18.

  

Retur

 

Bilag 1 (Jens)

Skjøde.

Underskrevne Jens Christensen Meldgaard sælger overdrager og skjøder herved til Ikast Sognecommune den mig efter Skjøde tinglæst 22. April d. A. tilhørende fra Bundgaard i Tulstrup, i Ikast Sogn, med Indenrigsministeriets Approbation af 7. Jan. d. A. udstykkede Parcel No. 3 som under Matr. No. 11 c er skyldsat for Hartkorn 4 Skp. 2 Fdk. ½ Alb. med Gammelskat 5 Rdl. 58 Sk.

Da nu Ikast Sognecommune har tilfredsstillet mig for Kjøbesummen 710 Rdl., gjentager Syv Hundrede og Ti Rigsdaler Rigsmynt, saa skal fornævnte Parcel herefter tilhøre samme med de samme Herligheder og Rettigheder, Pligter og Byrder, hvormed den har tilhørt mig. – Med Ejendommen følger Ret i Forhold til sammes Hartkorn til Mergelkastning i en fælles Mergelgrav under Corporalsgaard, samt Ret for Skolelæreren , der overlades Eiendommen, til i Hovedparcellen Matr. No. 11a dens Hede at grave de fornødne Tørv til hans eget Brug, forsaavidt de Tørv, Sognet leverer ham ikke ere tilstrækkelige. Med Hensyn til Mergelkastningen bemærkes det dog, at denne ikke overdrages paa anden Maade eller med videre Ret end jeg selv er i Besiddelse af.

Til Bekræftelse med min underskrift vidnesfast.

Skrevet paa Nørholm den 29. Juni 1854.

Jens Christensen Melgaard.

Til Vitterlighed: Busch. Mørck.

I Anledning af ommeldte Handel er betalt 8 Rbdl. til Ikast Sogns Fattigkasse.

Ikast Præstegaard den 29 Juni 1854

  1. V. BlicherRingkjøbing Amtsstue den 4. Juli 1854.             KrarupIkast Præstegaard den 7. August 1854.   S. V. Blicher.Ringkjøbing Amthuus 3. Sept. 1854.   Schulin.
  2. Da den solgte Parcel Matr. No. 11 c efter ovenstaaende Præsteattest er bebygget overensstemmende med Udstykningsapprobationen af 17. Jan. d. A. saa vides herfra intet at erindre mod dette Skjødes Tinglæsning, hvorhos bemærkes, at Parcellen har Hartkorn 4 Skp. 2 Fdk. ½ Alb. og Gammelskat 5 Rdl. 58 Sk.
  3. Den i nærværende Skjøde omhandlede Parcel er solgt til Bebyggelse, idet Skolestue, Lærerbolig samt tilhørende Udhuus derpaa bliver at opføre. Det bemærkes, at Udhuset allerede er bygget og at Skolehuset med indretning til Beboelse for Læreren vil blive bygget i denne Sommer.
  4. At Skatterne til indbemeldte Hartkorn ere betalte til 31te December 1853, dette attesteres herved.

 

Bilag 2 (Jørgen):

Første side af beretningen om københavnerturen i 1958:

 

Bilag 3 (Jens):

Undervisningsplanen for 1921: