Historien om Verner Pølsemand og pølsevognen som jeg husker den.

Af Kai Rasmussen

 

Som nogen af jer måske ved, var der en pølsedame ved navn Thilde, som midt 50érne trak sin lille pølsevogn hen til hjørnet af Vestergade og Kirkegade, hvor hun langede varme pølser og brød over disken.

Verner Jacobsen startede som afløser hos Tilde, med at tage en vagt en gang i mellem når hun havde brug for en friaften. De havde et godt samarbejde og da Thilde senere fik kvaler med helbredet, lod Verner hende vide, at hvis hun ønskede at stoppe, var han interesseret i at overtage pølsevognen.

Det skete i 1964, hvor Petra Bothilde Bendixen, som hendes borgerlige navn faktisk var, kastede håndklædet i ringen og stoppe på grund af svigtende helbred. Verner fik så hermed foden under egen pølsevogn. Hans næringsbrev er fra d. 12 marts 1964, hvor han får tilladelse til: ”fra vogn eller med bod med stade på Østergade vest for indkørslen til rutebilstationen, at forhandle varme pølser med tilbehør og mineralvande”. Stadepladsen kostede 100 kr. om måneden. Med i handlen får Verner også opskriften på de populære og velkendte bløde løg, som Thilde selv stod og kogte hjemme i garagen i Vestergade.

Den lille transportable vogn var ret populær, og der blev efter noget tid gjort store overvejelser om en udvidelse. Så i 1964 blev der afgivet en bestilling hos Randers Karosserifabrik, og en ny og større pølsevogn som Verner selv havde lavet udkastet til, blev bestilt. Den ankom på en af de varmeste sommerdage i 1964 og en placering blev hurtig vedtaget, for hjulene på vognen, der skulle bruges til at trille den i stilling, sank ned i den bløde asfalt. Dens placering var over for Fønix biografen på Østergade. Vognen blev senere ”udvidet” med en udvendig skærm, så kunderne kunne stå i læ på blæsende og våde dage.

Vognen blev stående indtil, den måtte vige pladsen for det nye rådhus. Den fik en midlertidig plads på hjørnet af Møllegade og Østergade, og efterfølgende på den modsatte hjørne ved Vulkanisør Madsen, da den nye rutebil-station skulle opføres. Verner indgår en aftale med kommunen om at leje den ene ende af den ny opførte rutebilstation, og d. 2 August 1977 åbner Verners kaffe- og pølsebar der.

Verner havde haft hjælper på i den gamle vogn, og de flyttede også med over i de nye lokaler på rutebilstationen. Ud over Verner, datteren Jonna og sønnen Birger, var der desuden Ejvin Skovbjerg, Frank Kristensen, og Egon Knudsen (også kendt under navnet Egon cykelhandler). Verners kone Inger hjælper også til når det brænder på, og da de åbner i rutebilstationen bliver hun fast morgenvagt sammen med Jonna. På rutebilstationen åbnes der kl. 7, og der serveres morgenkaffe og rundstykker med ost og pålæg. I december 1978 bliver jeg en del af personalet.

Den 1/2 1984 fejrer Verner 20 års jubilæum. Det markeres ved at kunderne kunne få pølser til priser, som da han startede. Tilbuddet lød på 3 røde pølser m. brød til 5 kr. Det blev et tilløbsstykke uden lige, og selv om der kom en ekstra levering fra Herning Svineslagteri, kunne man ikke følge med. Vi måtte endda støvsuge hele Ikast for røde pølser, for at kunne følge med efterspørgslen. Det endte med, at vi måtte lukkede før tid, da vi måtte melde alt udsolgt. 

De berømte bløde løg kom folk langvejs fra for at nyde, så de var vidt berømte. De har været med en lokal søfarende kok ned til Sydafrika. En lokal soldat var udstationeret på Cypern, og da han var hjemme på orlov, og var på besøg i kaffebaren, blev han så vild med løgene, at han fik en sending med ned til sine soldaterkammerater, da han returnerede til Cypern. De er ligeledes eksporteret til England efter en udvekslingsstudent havde været på besøg, og også ville have de lækre bløde løg med hjem.

Der var en historie om en udstiller på industrimessen i Herning - hans kone var helt vild med hotdogs med bløde løg og havde bedt manden om at tage 2 hotdogs med hjem, når han kørte retur til Skanderborg om aftenen. Han fik dem i en grillpose og satte varmeblæseren på fuld knald og posen ovenpå, så var de faktisk lune til han kom hjem. Man kan nok tænke sig til, at der må have været rimelig varmt i kabinen i bilen.

Op igennem 90’erne, blev der da det gik bedst brugt op til 150 kg rå løg om ugen. I starten var det Verner selv der pillede løgene, men senere da mængden steg voldsomt, måtte Verners kone Inger give en hånd med. En gang imellem blev der købt løg, der var pillet for at aflaste løgpillerne. Der er gennem tiden blevet tilbudt store pengebeløb, lokket og smigret efter den hemmelige opskrift, men den er aldrig givet videre, og den eneste der i dag kender den er mig, og så nogle der påstår de kender den.

Den 1. april 1985 går Verner, som aldrig er kendt under andet end navnet Verner Pølsemand, på pension og sælger butikken til Jonna og mig.

Jonna holder 1. februar 1989 25 års jubilæum. Det fejres på næsten samme måde som til Verners 20 års jubilæum - 2 pølser m. brød til 5 kr. og det var også en stor succes. Foruden butikken som var helt fyldt op, stod folk i kø fra gavlen og helt op til Møllegade.

Jonna går desværre bort i 1992, men jeg forsætter indtil August 1998 hvor jeg sælger butikken, og en æra er slut.

 

Tekst: Kaj Rasmussen

Fotos: Private venligst udlånt af Kaj Rasmussen

Retur