Bjergfolkene i Isenbjerg

 

Ifølge Svend Grundtvig: Danske Folkesagn 1839-83, bind 1.

I Ikast Sogn, Hamrum Herred, ligger en Mil sydøst fra Kirken, ud i Heden, et langt Bjerg, begroet med Lyng, og i den Østre Ende Flyvesand, hvor Bjerget er højest, vel omtrent 30 Alen. I dette Bjerg skal og have været Bjergfolk, som ejede store Hjorde af Svin. Disse gjorde de nærmeste Beboere af Over- og Neder Isen-Gaarde megen Skade med at omrode deres Marker og Sæd, og som de var mange og meget glubske Dyr, naar Mennesker nærmede sig dem, var der ingen, som vovede at forjage dem, hvorover Beboerne skal have anholdt hos Øvrigheden om Beskyttelse mod disse Dyr. Det skal da være blevet betydet Bjergets Herre, enten han så var Trold eller Djævel, at holde sine Svinehjorde i Tømme, hvortil han og skal have været villig, naar han af Isenboernes Jorde maatte lade indhegne et Stykke Jord til en Svinelukke, saa meget, som kunne blive indhegnet, medens Præsten prækede, og dette blev ham bevilget.
    Volden, som blev opkastet, skal være sket med to Hunde, der opskrabede Volden lige saa hurtigt, som en modig Hest kunde rende eller galoppere foran dem. Endnu findes kendeligt Spor af Hegn om den Ejendom, der fortælles at have været den Isenbjergmands Svinelukke, der nu er anvendt til Kornmarker og Græsgange.

 

Tilbage til oversigt