af Erik Hansen
Det der har dannet grundlag for følgende er hvad man har kunnet finde i aviserne om sagen.
Ifølge Håndværker- og borgerforeningens forhandlingsprotokol var denne forening allerede på banen i 1948 med et forslag om at få bygget en Ikast-hal. Men der skulle gå en del år, før der kom rigtig seriøse planer om en hal på bordet.
Indledende træk
Hvad, der præcist har sat gang i planerne om en hal, er ikke belyst i aviserne – ikke på anden måde end at sognerådsformanden på et tidspunkt udtaler, at der gennem årene har været talt om at bygge en hal i Ikast.
I oktober 1962 blev de første betydningsfulde skridt taget, idet man godkendte købet af en grund beliggende mellem Stensbjerg Allè og Stadion Allè. Umiddelbart fandt man ikke en mere velegnet plads – ret tæt på stadion og dermed på godt 250 p-pladser. På IFS generalforsamling i nov. 1962 blev tanken drøftet, og Johs. Jensen redegjorde for sognerådets syn, uden at det blev nærmere specificeret.
I december 1962 var der på privat initiativ indkaldt til et møde i klubhuset på Stadion. En række foreninger mødte op. Det hele mundede ud i en opfordring til sognerådet om at indkalde til et større møde, så sagen kunne drøftes mere indgående.
På sognerådsmødet i december 1962 blev det besluttet at indkalde til et møde, og man drøftede allerede her økonomien, idet man ville gå frem efter samme model som ved svømmebadet: Der skulle nedsættes et udvalg/komite som skulle samle penge sammen, og kommunen ville fordoble det indsamlede beløb.
Sognerådets initiativ
Den 2. februar 1963 blev der derfor på sognerådets initiativ afholdt et møde på KFUM. Der mødte 25 frem. Ole Vestergaard Poulsen omtalte sagen som en tanke om en idrætshal eller en Ikast-hal. Allerede så tidligt et emne til diskussion.
Sognerådsformanden mente, at en hal, der kunne dække behovet, ville koste 7-800.000 kr.
Det ville være nødvendigt at skaffe 200.000 kr. på privat basis, før sognerådet ville ind i billedet. På mødet var der indlæg fra de fleste af de fremmødte, som alle bakkede op om forslaget. Men der var også en hidsig diskussion om emnet sportshal/Ikasthal. Man mente ikke, at en hal kunne stå færdig før om 4-5 år.
På dette møde forsøgte man at nedsætte en komite, et såkaldt indsamlingsudvalg, som skulle samle penge ind til opførelsen af en Ikast-hal. Den endelige sammensætning af komiteen komca. 14 dage senere. Og man må sige, det var en komite, som bestemt bestod af nogle af byens kendte ansigter – ja, man kunne næsten kalde dem ”sværvægtere”. Det var en gruppe som repræsenterede mange dele af det lokale samfund, og som var markante i bybilledet, så planerne var i hvert fald seriøse.
Formand og repræsenterende IFS var Mads Mouritsen, direktør for Folkebanken
Også repræsenterende IFS var Robert Nielsen (badminton)
Ikast Skytte/Gym, og Idræt – Georg Thygesen (Gymnastik og Håndbold)
Handelsstandsfore./fabrikantfore. – Carlo Wichmann Madsen
Fra svømmeklubben – Calle Wittenkamp
Arbejdernes fællesorganisationen – Tage Sloth
Håndværker- og Borgerforeningen – Axel Laursen
Landboforeningen – Anders Clausen.
Indsamling
Denne komité skulle altså forsøge at skaffe en grundkapital til en hal – og man fastsatte som nævnt et minimumsbeløb på 200.000 kr. Midt i april holdt komiteen møde på Hotel Ikast, hvor der var indbudt et halvt hundrede formænd for de forskellige foreninger. Nu skulle der findes på ideer.
Som en fin start skaffede skolebørn i Ikast de første 1300 kr. ved at begge byens skoler (Vestre og Østre) opførte deres årlige skolekomedie endnu en gang. Trods et lidt svigtende fremmøde var lidt bedre end ingenting.
Noget af det første var en husindsamling, som foregik i perioden 3-10. maj, og som indbragte 20.000 kr.
Allerede i sommeren 1963 blev der lagt op til en stor byfest, hvor overskuddet skulle gå til Ikast-hallen. I den anledning blev der nedsat en festkomitè bestående af Wichmann Madsen, Calle Wittenkamp og Mads Mouritsen. I forbindelse med byfesten skulle der også afholdes et stort loppemarked. Der blev talt om en ”pulterkammerrydning” – og folk trængte åbenbart til at få ryddet ud i deres gemmer, for der blev kørt flere læs ”lopper” ned til Ikast Foderstofs kælder i Nygade.
Loppemarkedet fungerede under hele byfesten, men der blev også i teltet på festpladsen afholdt auktion over nogle af de afleverede ting med Wichmann Madsen som en opfindsom auktionarius – det gik vist ikke helt stille for sig.
Der blev også solgt et rundskuehefte med program for byfesten og forskellige konkurrencer, hvor byens handlende havde doneret præmier. Her var der bl.a. en rebus, hvor svaret var:
”Ikast mangler en hal”.
Trods styrtende regn blev byfesten en succes, som indbragte et overskud på 35.200 kr. Det var også kendte folk, der spillede – bl.a. Harry Felbert – som kom ud for et lidt kedeligt – men måske også lidt morsomt uheld. Han var kørende i et stort amerikansk dollargrin, som desværre kørte fast i mudret.
Det gik ret hårdt ud over Østre Anlæg, hvor festen foregik. Der var dog ingen uoprettelige skader – græsset blev jævnet og tromlet og var klar til en ny byfest.
Liv og glade dage under byfesten
Og i 1964 blev der slået endnu større brød op. Der var opstillet tivoli – Krygers Tivoli fra Kolding. Wichmann Madsen var meget aktiv som krofar i danse- og restaurationsteltet. Kendte kræfter optrådte: Otto Franckers orkester spillede en aften, en anden aften var det Peter Rasmussens orkester med sangerinden Grethe Sønck. Som nyt tiltag blev der flere gange under byfesten opført en Ikast-revy – skrevet af lokale forfattere som
Villy Hansen, Ebbe Aaes og Jens Poulsen. Vejrguderne var med arrangørerne dette år – og der blev opnået et overskud på 45.000 kr.
Naturligvis ville man gerne have gentaget succesen i 1965, men det år satte sognerådet en kæp i hjulet for byfesten. Ved de to foregående byfester havde arrangørerne fået tilladelses til at sælge pilsnerøl, og det var gået uden nogen problemer. Politiet fortalte, at alt var gået fredeligt og roligt –de havde ikke haft noget besvær med gæsterne. Men efter festen i 1964 havde et af sognerådsmedlemmerne – navnet kan være lige meget - fundet en del tomme spiritusflasker i buskadserne ved Østre Anlæg, og det fik sognerådet med en Blå Kors-sognerådsformand i spidsen til at nægte en ølbevilling til årets byfest. Og uden salg af øl kunne der ikke blive nogen byfest. Der var møde med festudvalget, sognerådet og politiet, men det ændrede ikke noget. Som et plaster på såret bevilgede sognerådet ekstraordinært 40.000 kr. til komiteen!
I mellemtiden havde der også været lavet en såkaldt ”halavis”, hvor de erhvervsdrivende gennem annoncer havde været med til at skabe et overskud på 67.000 kr. Så allerede efter et år kunne udvalget meddele sognerådet, at man pr. 1. august kunne garantere, at de 200.000 kr. var hjemme.
Der kom en lidt stille periode m.h.t. indsamlingen, selv om forskellige foreninger og organisationer forsøgte sig med forskellige arrangementer – nogle gav et lille overskud – andre underskud. F. ex havde Håndværker- og Borgerforeningen to aftener med Gustav Winckler, som ikke blev en succes. Men folk stod i almindelighed godt sammen.
Salg af mærkat
Der var kreative kræfter i gang. For at stimulere børnenes interesse for hallen var der på skolerne en tegnekonkurrence, hvor børnene skulle lave en skitse over hallen eller dens placering. Den vindende tegning blev lavet til et slags frimærke, som kunne købes for 25 øre. Der blev lavet i alt 80.000 mærker, som altså kunne indbringe 20.000 kr. Lidt for optimistisk.
Ikast-huset
Specielt på et område var der meget stor offervilje og sammenhold.Allerede i maj 1963 kom tanken frem om at bygge et mønsterhus, som skulle lige på hjørnet af Havretoften og Jens Holdgårdsvej. På Havretoften 31. Der blev nedsat et hurtigt arbejdende udvalg.
Der var tale om et større projekt, idet man via frivillig arbejdskraft ville bygge et hus, som så skulle sælges til fordel for Ikast-hallen. Det var byens håndværkere med støtte fra firmaer både inden- og udenbys, som i løbet af to år fik gjort et hus klar til salg. Og mange kræfter deltog i arbejdet – således blev det på arbejdsmændenes generalforsamling oplyst, at der havde deltaget 16 arbejdsmænd i de forskellige jord-og betonarbejder. Næsten hver weekend havde der været murere, som brugte deres frilørdag på Ikast-huset.
I Hammerum Herreds Avis var der et herligt billede, hvor fire af komiteens medlemmer med skovl i hænderne gav et nap med i byggeprocessen. Det var Wichmann Madsen, Mads Mouritsen, Robert Nielsen og Georg Thygesen.
I januar 1965 kunne man i Ikast Avis læse, at huset nu snart var klar til malerne, et arbejde, der ville ske via et samarbejde mellem forskellige malermestre. Tømrer Vestergaard var gået i gang med at lave køkkenskabene.
Den 1. januar 1966 blev huset solgt for 130.000, og det indbragte et nettooverskud på 70.000 kr. til Ikast Hallen.
I avisen blev hele projektet om Ikast-huset set som et symbol på den ånd, der herskede i Ikast, når der var noget at stå sammen op. Et sidste eksempel på dette handlede om elinstallatøren, Vilner Bjørn. Komiteen skulle aflevere huset med køleskab – og det leverede Bjørn til halv pris.
I løbet af 3 år lykkedes det ved de forskellige initiativer komiteen af fremskaffe 345.000 kr. som grundkapital, og sognerådet rundede så beløbet op til 700.000 kr.
Studieture
Man gik selvfølgeligt grundigt til værks – og en måde var at tage ud og se på andre halbyggerier.
I 1964 var sognerådet og komiteens medlemmer netop på en to-dages tur for at se på haller. Man var bl.a. i Næstved, Herlufsholm, Roskilde, Hørsholm, Lyngby, ja, helt i Hälsingborg, men fandt på den tur ikke rigtigt noget, der faldt i deres smag. Der var ikke noget, man kunne bruge i Ikast.
I foråret 1965 var komiteen så igen på udflugt med sognerådet. Denne gang gik turen til Vojens, hvor man skulle se på et meget interessant idrætsanlæg. Her var der et svømmestadion, et skøjtestadion, et fodboldstadion – og en netop påbegyndt idrætshal.
Turen var helt sikkert begrundet i en ny udvikling med hensyn til placeringen.
Først skal dog nævnes, at der i efteråret 1964 var blevet nedsat et byggeudvalg med 4 medlemmer fra halkomiteen (Sloth, Wichmann, R.N. og M.M) + 3 medlemmer fra sognerådet – nemlig Helge Rasmussen, Johs. Jensen og Knud Nielsen.
Placering af Ikast Hallen
Omkring selve placeringen af hallen udspandt der sig en hed debat i byen. Oprindeligt var det planen, at hallen skulle placeres på den kommunale grund ved Steensbjerg Allé, men i december 1964 tilbød IFS et gratis areal ved Stadion. Tanken var da, at der ikke blot skulle bygges en hal, men også en svømmehal og et skøjtestadion. Derfor den nævnte tur i foråret til Vojens. Tilbuddet fra IFS blev nøje overvejet af halkomiteen og byggeudvalget, og det kom til en afstemning, hvor der i komiteen var 4 mod 4. I byggeudvalget var situationen en anden, idet 3 stemte for 1 imod. Modstanderen var Tage Sloth, som ikke mente, at der var nogen besparelse ved at lægge hallen på IFS-grunden. Han mente også, at der ved den oprindelige placering kunne skabes et smukt anlæg ved byens indfaldsvej. Håndværker- og Borgerforeningen hørte til nogle af dem, som mente, man skulle fastholde den oprindelige placering i krydset Jens Holdgaards vej og Steensbjerg Allè. De mente, det var på det grundlag, at indsamlingen var startet. Der var også andre forhold, de ikke var tilfreds med – det vender jeg tilbage til lidt senere.
Hvor skal hallen bygges?
På et sognerådsmøde den 19. februar 1965 var der 3 forslag at tage stilling til: Skrivelse fra Håndværker- og Borgerforeningen, skrivelse fra Arbejdernes Fællesorganisation og endelig byggeudvalgets synspunkt. Sognerådet udsatte i første omgang beslutning, men ved en senere afstemning var der 5 stemmer mod 2 for stadion-placeringen.
Konkurrence
Med de nævnte afstemninger var man nået så vidt, at det blev besluttet, at der skulle udskrives en arkitektkonkurrence. Byggeudvalget kontaktede Danske Arkitekters Landsforbund for assistance, og på det lokale plan blev kommuneingeniør Lindstrøm Larsen stærkt inddraget i arbejdet med hensyn til en række tekniske detaljer. I oktober 1965 blev konkurrencen udskrevet, og det må siges at have været et tilløbsstykke. I hvert fald var der ca. 200, der anmodede om konkurrencebetingelserne, og der indkom i alt 46 forslag. Vinderen af konkurrencen ville få en førstepræmie på 20.000 kr. Og så ville der være 20.000 kr. til fordeling blandt de øvrige deltagere. Ikast Avis har ikke særlig omtale af selve bedømmelsen, men det fremgår af et sognerådsmøde, at der havde været mange interessante løsningsforslag.
Vinderen blev arkitektfirmaet Friis og Moltke, som også senere f.eks. blev arkitekter på Ikast Gymnasium i 1970rne.
Tegning af hallen
Byggeudvalget mente ikke, at de skulle tage sig af andet end hallen – ikke svømme- og skøjtestadion, og da arkitektkonkurrencen var sat i gang, opfattede komiteen mere eller mindre deres opgave som afsluttet.
På et sognerådsmøde midt i februar 1966 gennemgik man de forskellige løsninger – og spørgsmålet var så, hvad der videre skulle ske. Sognerådsformand Ole Vestergaard Poulsen udtalte ved den lejlighed: ”Spørgsmålet et nu blot, hvornår hallen kan bygges. Jeg tror, at vi skal vente med at bevilge penge til valget er overstået.” Der skulle være kommunalvalg den 9. marts. Der var dog i valgkampen ingen tegn på nogen debat.
I april var man nu klar til at søge om byggetilladelse ud fra vinderprojektet. ”Sognerådet finder det praktisk, at halanlægget – og senere svømme- og skøjtestadionbliver drevet som selvejende institutioner.” Læg mærke til udtrykket ”senere”. Man skønnede på det tidspunkt, at udgiften ved byggeriet ville blive 2.000.000 + evt. kurstab ved finansieringen.
Ved samme lejlighed blev halkomiteen opfordret til fortsat at fortsætte indsamlingen, Kommunen vil fortsat doble op.
Umiddelbart fik man ikke en byggetilladelse – Præcist hvornår den kom, ved jeg ikke, men i oktober 1966 begyndte man at tale omlicitationen – finansieringen var ved at være på plads – men der manglede fortsat de den endelige godkendelse fra myndighederne. Man forventede at kunne starte i foråret 1967.
Byggefasen
Det blev ikke før den 1. juni 1967, at arbejdet på hallen påbegyndtes. Og der blev lagt en tidsplan for byggeriet, som dog af forskellige grunde blev forsinket. I januar 1968 hærgede en storm Danmark, og det gik ud over byggeriet, hvor hele 26 spær væltede. Det kom til at koste 200.000 kr. På et andet tidspunkt var der leveringsvanskeligheder af nogle betonelementer til byggeriet.
Stormskade
På et pressemøde i midten af august 1968 måtte byggeudvalget indrømme, at byggeriet var kommet i tidsnød. Hallen skulle have været færdig til vintersæsonen 68-69 af hensyn til både håndbold og badminton, der ikke rigtig fik tid til at ”spille sig ind”, før turneringerne gik i gang den 1. oktober. Der blev derfor lavet en meget stram tidsplan for september måned, hvor håndværkerne lovede, at de nok skulle lægge sig i selen for at overholde planen. En dato for den officielle indvielse var der slet ikke tale om i august 1968.
Byggefasen
Spillearealet blev færdig, så hallen på det område kunne tages i brug den 7. oktober. Såvel håndbold som badminton kom i gang. Med hensyn til omklædningsrum og baderum måtte man vente endnu et par uger.
Det er værd at bemærke, at allerede ved tyvstarten var hallen så tæt besat med træningstimer for håndbold og badminton, at der hurtigt ville blive brug for en træningshal. Allerede i oktober 1968 nævnte formanden for byggeudvalget, Mads Mouritsen, at en nummer to hal ville være nødvendig. Han mente også, at det økonomiske grundlag ville være til stede efter 2- 3 år.
Hvad angår udenoms forholdene var det glædeligt, at kommunen i august 1968 allerede var langt fremme med parkeringspladserne på Stadion Allè – i alt ville der være 270 pladser til rådighed.
På kantineområdet var en del aftaler på plads. Det var aftalt med sognerådet, at bestyrelsen skulle søge spiritusbevilling til hallen, men at bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skulle afgøre, hvordan og hvornår bevillingen måtte anvendes. Det var klart, at den ikke ville blive anvendt i sportsfolkenes cafeteria under den daglige træning. I øvrigt skaffede hallen i første omgang service til 400 personer.
Som halbestyrer antog man fra 1. september 1968 Edel og Henning Jørgensen, Bogense. De skulle forestå den daglige drift af hallen, drive de to cafeteriaer, kiosker, garderoben og forestå rengøringen. De skulle formidle udlejning af hallen og sørge for, at alt klappede i det daglige.
Allerede den 15. maj 1969 var der dog bestyrerskifte, idet Lis og Christian Lund trådte til og blev en institution i hallens historie. De havde tidligere været knyttet til IFS baner og kantine.
M.h.t. til det organisatoriske skulle hallen være en selvejende institution, hvis drift blev garanteret af kommunen. Der skulle være en bestyrelse på 7 medlemmer, hvoraf de to blev udpeget af kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer bestod af 2 valgt af IFS, 1 af Skytte- og Gymnastikforeningen, en af Fællesorganisationen og en af Håndværker- og Borgerforeningen.
Halindvielsen
Langt om længe blev der fastsat en indvielsesdato, selv om den uofficielt var planlagt flere gange. Det blev altså den 12. april l969, og der blev lagt op til et stort og flot program for dagen:
Klokken 11 var der offentlig reception og forevisning af hallen. Ved den lejlighedvar der velkomsttale ved formanden for udvalget, Mads Mouritsen. Herefter fik sognerådsformanden, Ole Vestergaard-Poulsen ordet til det, der blev kaldt en indvielsestale. Endelig var det lykkedes at få amtmanden, A. Bach, fra Ringkøbing til at komme og holde festtalen. Der var ca. 100, deltog i denne reception, som åbenbart var lidt lukket.
Klokken 13 var der faneindmarch, hvor alle foreninger i Ikast med fane kunne deltage, og der blev appelleret til, at så mange som muligt mødte op. FDFs orkester musicerede under indmarchen. Der mødte i alt 29 faner frem.
Resten af eftermiddagen var et sportsprogram:
Håndbold: Ikast S. G. og Is nye mesterrække hold i dameafdelingen skulle møde Funders 1.div.hold
Badminton – all-England deltagere
Gymnastikopvisning
Folkedans
Århus KFUM mod Hammerum herred hold
Indvielsesfesten
Om aftenen var der af sognerådet inviteret en begrænset kreds af honoratiores til middag på Hotel Medi. Den almindelige befolkning – nok i den voksne aldersgruppe - kunne til gengæld feste i den nye hal klokken 20.00, hvor der var dans og underholdning med Bror Kalles Kapel og Raquel Rastenni. Her anslår man, at der var ca. 1000 deltagere.
Søndag aften var det så de unges tur til at slå deres folder i den nye hal. Klokken 19-24 var der popbal med selveste Peter Belli og Four Roses.
Det store arrangement han fint sammen økonomisk, idet der var et overskud på godt 3.000 kr
Hvad var det for en hal?
Der er ingen tvivl om, at det var et scoop af få Friis og Moltke som arkitekter til projektet. Ret karakteristisk for deres arkitektur så udnytter de terrænforholdene – i dette tilfælde ved halv nedgravning. Herved så blev det den enorme tagkonstruktion, man især kommer til at hæfte sig ved. Ved at placere hallen på den måde kom den ikke til at virke så dominerende.
Af eksperter blev hallen beskrevet som værende mellem de fem mest moderne haller – og i hvert fald arkitektonisk blandt de mest utraditionelle.
Og hvem skulle benytte hallen?
Det var jo tydeligt nok, hvem der straks havde gjort deres indtog i hallen. Her kom Håndværker- og Borgerforeningen så igen på banen. De blev i 1967 tilbudt en plads i bestyrelsen, men var noget skeptiske over sammensætningen i bestyrelsen. Der var for mange medlemmer på sportssiden. Foreningen var bange for, at hallen ville blive en sportshal og ikke en Ikast-hal. Foreningen mente, at der burde være flere medlemmer fra erhvervslivet og færre fra sportsverdenen. Foreningen endte dog med at stille med et medlem til bestyrelsen.
Ifølge formålsparagraffen for hallen fremgik det, at hallen ikke kun skulle være en idrætshal, men til rådighed for hele kommunens foreningsliv, og ifølge den lokale avis havde der allerede inden indvielsen været danseskoleafslutning og forskellige arrangementer i kantinen – og før jul i 1968 have der været den første store julemesse i hallen.
Hvor meget kom hallen til at koste?
Et naturligt spørgsmål at rejse. Da man i april 1966 havde fået afklaret konkurrencen, skulle der søges en byggetilladelse, og man vurderede byggeomkostningerne til o. 2.000.000 + evt. kurstab ved finansieringen. Senere blev der talt om en sum på måske 3,5 mill.
Men selv om der har været meget sagkyndige mænd knyttet til projektet, forventer den lokale avis, at det samlede beløb vil løbe op i 5. mill. kr. Det er dog ikke i det undersøgte materiale lykkedes at finde et konkret tal for det samlede beløb.
Første års underskud
Da man nåede december 1969 kunne man konstatere, at der var et underskud for det første år på 260.000 kr., somsognerådet besluttede at betale. At hallen gav så stort underskud skyldtes bestemt ikke, at hallen ikke blev benyttet. Forklaringen lå i lavere kurser, som havde forøget renteudgifterne, og så var der et lån, som man troede havde 30 års løbetid, men i virkeligheden kun havde 15 år.
Fra sognerådets side var der ingen bad feelings over beløbet. Helge Rasmussen udtalte, at et beløb på 250.000 kr. var billig betaling for den gode indflydelse, det havde for unge mennesker at være fysisk aktive i en sport.
Sportscenter Ikast inviterer til jubilæumsfest den 13. april 2019 (Forsiden på sportscenterikast.dk)
Tekst: Erik Hansen, marts 2019
Billeder: Udlånt af Ikast lokalhistoriske Arkiv, fotograf ukendt
