Ikast forenede Sportsklubber

 Afskrift fra bogen "Jysk Fodbold i Fortid og Nutid" ved Jens Sandal

     Fodboldspillet holdt sit indtog i Ikast omkring 1910. Det blev udøvet af de alleryngste, idet de halvvoksne karle følte sig for gamle til den slags pjank. Men lidt af en folkeforlystelse var det alligevel, for der var virkelig noget at se på, når der blev ”trænet”. Når lidenskaberne kom rigtigt i kog, blev lovfortolkningen afgjort på de bare næver, og så var det ganske praktisk at have de voksne som fredsstiftere blandt tilskuerne. Efterhånden kom også den ”ældre generation” med på banen, men der kan ikke skabes nøjagtig klarhed over, hvornår man første gang samledes i en forening. Det er dog ganske givet, at en sådan har eksisteret, men den første, vi hører noget om, er Boldklubben af 1929, der oprettedes, da man flyttede fra Frisenborg mark ned til den nu nedlagte markedsplads.

    I mange år var Ikast deltager i JBU’s B-række uden at nå nævneværdige resultater her, men i 1935 besluttede sportsfolkene i Ikast sig til at gøre noget virkelig effektivt ved denne beskæmmende kendsgerning. Den 6. december indkaldtes til en stiftende generalforsamling for Ikast forenede Sportsklubber, der blev til ved en sammenslutning af de tre eksisterende foreninger, Boldklubben af 1929, Ikast Tennisklub og Ikast Salonskytteforening. H. H. Christjansen blev foreningens første formand, og der indvalgtes i bestyrelsen også to repræsentanter for borgerforeningen.

     De sportslige resultater kom aldeles omgående. Allerede i foråret 1936 spillede førsteholdet sig fra B-rækken til A-rækken, men opholdet her varede kun et år – for allerede næste forår havde Ikast f. S. kæmpet sig op i Mellemrækken. Rundt omkring i nabobyerne rystede man nærmest forarget på hovedet over fodboldspillerne fra Ikast, der uden selvkritik gav sig i lag med de traditionelle store fodboldbyers bedste hold og endda ikke generede sig for med korte mellemrum at besejre dem. Forargelsen blev til forbløffelse, da Ikast i foråret 1939 gjorde skridtet fuldt ud og spillede sig op i Mesterrækken. Klubberne i de store nabobyer måtte i afmagt se på, hvorledes publikum fra nær og fjern strømmede til, når sensationsholdet fra Ikast spillede. I takt med den sensationelle sportslige udvikling foregik arbejdet på den ”indre front” i Ikast. Sommeren 1939 indviedes det nye stadion, og klubben kunne den dag mønstre hele fem udmærkede hold, hvilket giver et glimrende bevis for den uhørte interesse, spillet nu blev omfattet med i Ikast.

     Den første kamp i Mesterrækken blev den helt store fiasko. Modstanderen var Vejle Boldklubs førstehold, og Ikast blev i alle henseender udklasset. Vejle holdt fodboldopvisning og sejrede med 11-0, og det endda på Ikast Stadion for øjnene af mange hundrede forventningsfulde tilskuere. Pessimisterne fik vind i sejlene. Fra B-rækken til Mesterrækken på godt tre år. Det kunne aldrig gå godt, mente de, men bare en uge efter sang man en helt anden melodi. Da havde Ikast i sin anden kamp vundet over Esbjerg FC med 2-1, og der var måske alligevel håb om at bevare livet i mesterrækken. Det blev bevaret, men det kneb hårdt det første år, og ingen havde drømt om, at holdet kun et år senere skulle nå den absolutte kulmination ved at vinde kredsmesterskabet i Mesterrækken ved at vinde over Holstebro.

     Det skete i foråret 1941, og dermed havde Ikast præsteret en sejrsrække, der ganske savner sidestykke indenfor jysk fodbold. Men dette var som sagt kulminationen, og efter de fede år begyndte de magre, hvilket for Ikast betød, at klubben i 1943 sluttede på sidstepladsen i Mesterrækken og dermed automatisk rykkede tilbage til Mellemrækken. Godvilligt ville førsteholdet ikke finde sig i denne degradering, og spillerne lovede hinanden, at de omgående ville tilbage til Mesterrækken igen. Det skete også på rekordtid, men opholdet i Mesterrækken blev til gengæld af kortest mulig varighed, og Ikast måtte atter tilbage til Mellemrækken, hvor man i øjeblikket befinder sig i en noget ejendommelig situation.

     Man kan kort karakterisere holdets stilling og kvalitet som sådan, at det er for godt til Mellemrækken, men endnu ikke har den kvalitet, der kræves til mesterrækkefodbold. Det sidste er ganske vist en påstand, som ikke kan bevises, fordi Ikast ikke har haft lejlighed til at vise sin kvalitet i Mesterrækken, men det er en kendsgerning, at holdet siden sin sidste nedrykning har været altdominerende i sin mellemrækkekreds – uden at kunne slå sig igennem i de afgørende oprykningskampe.

Holdet fra Ikast 1923

Nærmest ved var holdet i sommeren 1950, hvor det – efter at have fejet sine modstandere ud af banen i de ordinære turneringskampe – imponerede stærkt i de første unionskampe. Uden at spille sig ud blev Ølgod i Skjern besejret 5-1, og det gik ikke det frygtede hold fra Odder stort bedre på Silkeborg Stadion, hvor Ikast-holdet spillede en stor kamp og sejrede 6-3.

     Som så mange gange før ventede Ikast på den sidste hurdle. Modstanderne i denne nervebetonede kamp var Kolding Boldklub, hvis ældre rutinerede spillere ikke på noget tidspunkt nåede Ikasts høje tekniske standard. Første halvleg sluttede 2-2, men i de sidste 45 minutter lod de unge spillere sig trække ned i Kolding Boldklubs langsomme tempo, og fire minutter før tid scorede KB sejrsmålet på en forsvarsfadæse.

     Det var en stor skuffelse, men et uventet plaster på såret fik man dog af klubbens A-hold, der først blev en meget overlegen kredsvinder, (målscore 102-33), og i kampene om jyllandsmesterskabet gik det lige så glat igennem mesterskabet, seniorafdelingens første – juniorholdet fra 1947 havde jo allerede da erobret klubbens første jyllandsmesterskab – blev vundet ved følgende resultater i unionskampene: Vildbjerg 8-0, Hampen 6-1, Grønbjerg 2-1, Århus AIF 3-0, Vejle Boldklub 4-1 og i finalen over Tylstrup med 4-0.

     Dermed havde Ikast fået endnu et hold i Mellemrækken.

     Formand for klubben er bankfuldmægtig Brammer Jensen, der har betydet overordentlig meget for boldspillet i Ikast. I bestyrelsen sidder endvidere lagerforvalter Hans Fenger, der havde en stor andel i det nye klubhus’ opførelse med tribune. Endvidere må fremhæves prokurist Charles Bech, der i mange år var en førsteklasses anfører for førsteholdet, og som sad i formandsstolen 1940-41. Den nuværende sekretær, bogtrykker Børge Hansen har gennem flere år været formand for boldudvalget. Bogholder Egon Engedal, værkfører Ejnar Østergaard og den nuværende formand for boldudvalget, fabrikant Børge Mikkelsen er andre store navne indenfor Ikast forenede Sportsklubber.

     Mange gode spillere har foreningen opfostret gennem årene, men vi skal ikke her nævne de mange, der har gjort ikke alene IfS, men også Ikast by kendt over hele landet.

     Vi håber, at det udmærkede stadion også i fremtiden må blive skuepladsen for mesterrækkekampe med Ikast forenede Sportsklubber som den ene part.

Kapitlet om Ikast forenede Sportsklubber i bogen:
”Jysk Fodbold i Fortid og Nutid”, Østergaards Forlag, Odense, 1950, redigeret af Aksel Alstrup.
Afskrift: Jens Sandal, jan. 2020.

Retur