Ikast Vandtårn

3. januar 2026 12:37 , af Carsten Jensen
De frivillige i Vandtårnet arbejder på en større renovering af tårnets forskellige dæk. I nederste dæk vil der fortsat være udstilling om kilderne i området. Dæk 1 bliver til et undervisningslokale, som også kan benyttes til mindre kulturelle arrangementer. Dæk 2 kommer til at bestå af en opdateret udstilling af pumper og vandværkshistorien fra jord til bord. På dæk 3 opsættes en lokalhistorisk udstilling om Bredgade/Strøget gennem tiderne. Og glaskuplen har fået installeret ny bænk, så udsigten over Ikast kan nydes siddende med medbragt kaffe mv.
Nøgle til Vandtårnet kan lånes hos Ikast Bibliotek i den betjente åbningstid.