De lokalhistoriske Arkiver i Ikast-Brande Kommune afholder officiel mindehøjtidelighed for Danmarks befrielse mandag 5. maj kl 16.30-17.45 ved mindestenen ved Isenbjerg.
Alle er velkommen. Deltagelse er gratis.
Fanebærende foreninger er velkommen fra kl 16.00.
Program:
16.30 Borgmester Ib Lauritsen, Ikast-Brande Kommune, byder velkommen og fortæller om befrielsen i Ikast-Brande.
16.40: Sang ’En lærke letted, og tusind fulgte’.
16.45: Ove Nørholm, næstformand i Hardsyssel historisk samfund og tidligere regionsrådsmedlem, fortæller fra de lokale frihedskæmperes dagbøger.
17.00: Morten Nielsen, fortæller om sin far Svend Nielsen, der var aktiv modstandsmand i Ikast og i Vejen.
17.10: Kransenedlæggelse.
17.20: Sang ’Altid frejdig når du går’.
17.25: Et glas bobler – og en hilsen for frihedens 80 år.
17.40: Tak for i dag v/borgmester Ib Lauritsen.
Arrangementet er støttet af Kulturministeriets pulje til markering af 80-året for befrielsen.