Historien om Scanparkett Production A/S og Scanparkett A/S
af Frank Artved

Scanparkett Production blev etableret af Freddy Lund i samarbejde med 4 andre investorer fra Danmark og en fra Tyskland i 1996. Firmaet skulle producere og sælge lamelparket i forskellige længder med forsider i faste stavmønstre.     

Freddy var oprindeligt uddannet som automekaniker. I 1990 startede han som 28 årig i  trævare- branchen. Her arbejdede han med både indkøb, produktion og salg, herunder også med parketgulve.


Freddy Lund på Jupitervej 10, Ikast

(Foto. Kurt Larsen, 1996)

Firmaet lejede sig fra 15. juni 1996 ind i Svarre´s Modestriks lokaler på Jupitervej 10, Ikast. 

Medarbejderne overtog man hovedsagelig fra Svarres Modestrik. Det var flest damer og kun få mænd De havde hidtil arbejdet i tekstilindustrien. Omskolingen til træindustrien tilbød både Hans Svarre og Freddy Lund at betale. Det blev ikke nødvendigt, for efter en kontakt til AMU Centret i Herning stod det klart, at når medarbejdere, der stod til at blive arbejdsløse, kunne omskoles til et fag, hvor der var arbejde til dem, blev det betalt af AMU midler. Det blev et positivt forløb med AMU Centret, hvor Freddy Lund fik mulighed for selv at orientere om træindustrien og Scanparkett.

Som produktionschef blev der ansat en pensioneret tidligere produktionschef fra træindustrien. Han tog selv en uddannet maskinsnedker med, der blev ansat som værkfører.

Tegning F. Artved (efter weblager, Ikast-Brande, Jupitervej 10)

1: Råtræ 25 x 65 mm. 3 længder.  2: Kehler rå.  3: Kehler 4 sider.  4: 2 rundsave 3 klinger.  5: Rundbord sortering. 6:  Finer samling og limning.  7: Finer halvfærdig. 
8: Bund og mellemlag halvfærdig.  9: Børste. 10: Limvalse. 11: Varmt vands presse. 8 etager. Gravet 2 m. ned. 12: Multisav 4 klinger.  13: Underpudser.  14: Overpudser. 
15: Børste. 16: Lakanlæg.  17: Pudser.  18: Vendemaskine.  19: Dobbeltapper. Side.  20: Dobbelttapper. Ende.  21: Vendemaskine. 22: QC.  23: Stakker.  24: Papkant. 
25: Vakuumpakker.  26: Færdigvarelager.

Fabrikken var på 2.065 m2 på en 5.000 m2 stor industrigrund.

Der blev investeret 13 mio. kr. i maskiner fra K. Lyrskov A/S i Herning. Herudover skulle Lind Maskiner levere finer- og limemaskinen. Alt blev finansieret af Unibank gennem Unileasing.

Ideen var at indkøbe færdigsorterede og bearbejdede hårdttræsemner, der blev opsavet til lameller og indkøbe færdigproducerede mellemlag med bagside pålimet fra Brasilien. Alt indkøbtes i fix mål. Lamellerne skulle opskæres og sammensættes til færdige forsider og mellem og bagside limes på til en sandwich. Panelerne skulle opskæres, lakeres, der laves feder og not og det færdige gulv blev pakket.

Det var den omvendte proces i forhold til traditionel produktion. Den skulle give en væsentlig bedre finish. Man undgik problemer med uforudset spild, meget store investeringer i maskiner, tørreanlæg og lagre.  Gennemløbstiden i produktionen blev også væsentligt forkortet.

Produktet var en 14 mm lamelparket med forsider af bøg, eg, ahorn, ask og evt. hevea. Forsiden var af 4 mm savede lameller på hver 68,3 mm bredde og 367, 440 eller 550 mm lange. Disse lameller blev sat sammen til forsider i faste stavmønstre. Til hver forside bruges kun lameller i samme længde. Ved køb af kun tre forskellige længder, kunne man opnå optimale indkøbspriser. Det var vigtigt, at fugtigheden i de indkøbte dele styres meget nøjagtigt. Denne måtte være til 6 - 8%, hvilket betød, at der skulle installeres et simpelt akklimatiseringsrum i virksomheden.

Produktionen skulle afsættes på eksportmarkederne, hovedsagelig til Tyskland og Frankrig. Den tyske medinvestor kunne aftage hele produktionen.

Starten blev imidlertid ikke problemfri. Maskinerne skulle leveres og monteres hen over sommeren 1996, så produktionen kunne starte i august. Men finersamleren blev forsinket i 2 måneder, hvilket udskød produktionsstarten. Med mellem og bagsiderne fra Brasilien oplevede man fugtproblemer, så pladerne bukkede, når gulvene var lagt.

Kapaciteten var med 16 fuldtidsansatte planlagt med 450.000 m2 det første år. Det opnåede man ikke. Med den planlagte produktion kunne nulpunktet nås med en fordeling på 70 % A kvalitet, 25 % B kvalitet og 5 % skrot. Denne fordeling kunne heller ikke nås.

På et tidspunkt blev det nødvendigt at starte et aftenhold. Som holdleder fik man ansat en fagligt aktiv medarbejder. Hidtil havde man ikke haft problemer med at organisere medarbejderne. De havde alle været organiseret i den kristelige fagforening. Nu krævede den nye medarbejder imidlertid, at alle skulle organiseres i TIB og, at der skulle laves en overenskomst. Det var hverken virksomheden eller medarbejderne interesseret i. Efter et forgæves mæglingsmøde etablerede TIB en fysisk blokade af virksomheden, der varede 2 uger, så kun ledelsen og funktionærer fik adgang.

Dette hjalp ikke en virksomhed, der i forvejen havde økonomiske vanskeligheder. Så i august 1997 blev der afsagt et konkursdekret, så Scanparkett Production A/S måtte indstille produktionen.

Freddy Lund etablerede så Scanparkett A/S sammen med 2 medinvestorer. På markedet var der kommet  billige parketgulve fra Østen, som i Tyskland kunne sælges til danske produktionspriser. Selv om kvaliteten var væsentligt ringere end gulvene fra Scanparkett valgte forbrugerne ud fra prisen i stedet for kvaliteten.

Scanparkett A/S gik også derfor konkurs i januar 1998 mindre end et halvt år efter starten.

---

Et efterspil til Scanparkett:
Den tyske medinvestor havde påtaget sig at kautionere med 1 mio. kr. for et midlertidigt overtræk på kreditten hos Unibank.

Unibank havde skriftligt den 21.03.1997 bekræftet, at overtrækket bortfaldt den 30.06.1997, og at det betød, at kautionen på 1 mio. kr. bortfaldt 30.06.1997. Da denne skrivelse var modtaget blev kautionen på 1 mio.kr. underskrevet af tyskeren.

Scanparkett standsede sine betalinger d. 21.05.1997 og blev senere erklæret konkurs.

Først den 07.08.1997 fremsatte Unibank krav om indfrielse af kautionen, hvilket tyskeren afviste med henvisning til, at kautionen var bortfaldet d. 30.06.1997.

Sagen gik helt til Højesteret, der fandt, at skrivelsen af 21.03.1997 ikke skulle forstås som, at kautionen udløb 30.06.1997, men skulle forstås som, at den ikke omfattede gæld stiftet efter d. 30. 06.1997.

Unibank havde ikke, ved først at kræve kautionen betalt d. 07.08.1997, mistet sin ret til, at kræve den indfriet.

Den tolkning var ny for mange, der hidtil havde arbejdet med kautioner.

 

 

Tekst og tegning:                         F. Artved, november 2022
Foto:                                            Kurt Larsen, 1996

Kilder:                                         CVR registreringer
                                                   Samtale med og notater fra Freddy Lund november 2022
                                                   Ikast Avis, annoncer maj 1996
                                                   Ikast Avis, artikel 07.06.1996
                                                   weblager.dk: Jupitervej 10, Ikast-Brande, tegning og beskrivelse af produktionen
                                                   Ugeskrift for Retsvæsen 2001.1543 HD

 

Retur