Scandinavia Production Group
Aage Schulz

af F. Artved

Aage Schulz er født i Silkeborg i 1944. Han er uddannet som købmand i Brugsen, har været ansat i Dansk Supermarked i to omgange senest som indkøber af småmøbler og har ind imellem været selvstændig købmand i 3 år.

I 1963 blev han og Bente Elgaard gift. Sammen har de to børn.

Aage Schulz skriver: ”Igangsætterlyst og det at være selvstændig, kunne handle og tage ansvar for egne dispositioner gjorde, at det at starte noget selv var et ”must””.

Så den 1. april 1980 startede Aage Schulz og en tidligere kollega fra Dansk Supermarked, det der udviklede sig til Scandinavia Production Group A/S (SPG). Efter kun 3 måneder udtrådte kompagnonen af virksomheden.

Fra starten ville de på agenturbasis repræsentere forskellige firmaer, som de havde haft kontakt med som indkøbere i Dansk Supermarked. På møbelmessen i Herning i august 1980 kom de imidlertid i kontakt med firmaet Kjellbergs Successors. Kjellberg ønskede kontakt med en leverandør af et småvaresortiment.

Udviklingen tog fart. De danske aftagere voksede og eksporten til Norge kom i gang.

Den 1. november 1987 blev aktiviteterne i Linå Trævarefabrik ApS overtaget, og det blev starten på egenproduktion. Produktionen lægges i et eget selskab ”Trævarefabrikken Scandinavia A/S”. Efter 6 år sælges aktiviteten i 1993 til Laurids Pedersen, og selskabet ophæves.

I 1992 etableres en ny virksomhedsstruktur. Aktiviteterne i det "gamle" SPG sælges til et nyetableret Holdingselskab "SJABCO", som overdrager rettighederne fra det gamle SPG til et nyt datterselskab med navnet Scandinavia Production Group A/S.

Fra starten har det primære program været trævarer i ubehandlet fyr. I 1988 blev en linje med småmøbler i lys lakeret fyr samt lud/olie behandlet fyr lanceret.

Målet var at føre Skandinaviens mest aktuelle trævareprogram. Sortimentet skulle omfatte et bredt, dækkende udbud af trævarer og småmøbler, hvor man gik efter de 20% af sortimentet, der udgjorde 80% af omsætningen. Samtidig havde man også allerede på det tidspunkt miljøkrav til produktion og pakning.

Produkterne blev også markedsført også under navnet Furn-Line. Dette program bestod af to serier:
     ”Rustique”, som er lyst lakeret eller lud/oliebehandlede fyrretræsmøbler,  og
     ”Natural Born Users”, som er et sengeprogram primært rettet mod børn.

De større møbler slog aldrig helt igennem, da firmaets agenter næsten kun var i kontakt med cash & carry afdelinger.

På nær de 6 år med produktion i ”Trævarefabrikken Scandinavia A/S” var hele aktiviteten baseret på produktion hos underleverandører.

Der blev etableret kontakt med en række underleverandører. De to absolut største var BM Møbelindustri A/S og Laurids Pedersen, Ikast A/S, der begge ligger i Ikast, samt Sjørslev Trævarefabrik ApS, der overtages af Laurids Pedersen i 1996. De kom tilsammen op på at levere 70-75% af SPG´s køb fra underleverandører.

Af andre leverandører kan nævnes PEA Møbler, Ikast, der aldrig blev en stor leverandør, men stod for en mindre serie i højere kvalitet, Bent Høy Trævarer, Skovbølling Tømrer og Bygningssnedkeri, Jydsk Træindustri samt en række mindre leverandører.

Det blev aftalt med de to store producenter, at de altid lagerførte bestemte varenumre i et aftalt volumen. Det lager garanterede SPG altid at aftage.

Det betød, at man kunne kræve af producenterne, at leveringssikkerheden lå på over 99% på aftalt leveringstid, at reklamationsprocenten ikke måtte overstige 0,8% målt i antal. De var samtidig garanteret, at lagerets omsætningshastighed var over 14, hvilket svarer til en lagerbeholdning på 26 dages forbrug. Dette betød at kunderne kunne få levering ”Just in time”.

Sikkerheden for afsætningen betød at de store underleverandører kunne investere i moderne produktionsudstyr.

På opskæringsanlægget var den daglige kapacitet på 45 m3 fyrretræ. Lågerne blev afrettet og pudset maskinelt i en produktionsgang. Pakkeanlægget var fuldautomatisk, og her blev de færdige varer palleteret og forsynet med labels.

Hos Laurids Pedersen var den primære aktivitet produktion af reoler, medens de øvrige møbler blev produceret dels hos BM Møbelindustri og hos PEA Møbler i Ikast, Kilde Møbler i Auning og senere Steens Møbler i Kjellerup.

De to store underleverandører havde ikke egne salgsfunktioner, men solgte udelukkende til SPG. Deres fabrikker blev udstyret med SPG’s logo, og når der kom kunder på besøg, viste Aage Schulz produktionsfaciliteterne i Ikast frem, ”som om de var hans egne”.

SPG havde i Silkeborg 17 egne ansatte. De varetog al administration, kontakt til sælgere, kontakt til egne kunder, fakturering m.v., samt et mindre stødlager.

Omsætningen nåede efterhånden op på over 100 mio. DKK. med resultater på 4 – 5 mio. kr. efter skat.

Det danske marked var med ca. 30% af omsætningen det største marked. Kjellberg Successors, der var den største enkeltkunde, eksporterede dog sit køb videre til resten af Europa. Herefter var Jysk Sengetøjslager den største kunde. De blev begge betjent af Aage Schulz. Byggevarehusene, der blev betjent af to agenter, var også væsentlige aftagere. Herudover blev der solgt til supermarkedskæderne, medens de egentlige møbelhandlere kun havde ringe interesse.

På det norske marked – der aftog ca. 25% af omsætningen – var de store møbelkæder alt dominerende. Der blev dog også solgt til enkelte fritstående møbelhandlere, medens byggemarkederne ikke var indstillet på det brede fyrretræssortiment. Norge blev betjent af to agenter samt en underagent.

I Sverige havde produkterne af ubehandlet fyr ikke den store succes. Man havde kun samarbejdsaftale med to af de større møbelkæder, der blev betjent af to agenter. Herudover var der fra hovedkontoret kontakt til diverse postordrefirmaer. Det betød, at der alligevel var et salg på ca. 20% af omsætningen.

I Tyskland havde man kun salg til mindre udbydere. Jysk Sengetøjslagers tyske selskab Dänisches Bettenlager blev betjent af Aage Schulz selv. På grund af landets størrelse kunne Tyskland alligevel aftage 10% af omsætningen.

De resterende knap 15% af omsætningen blev solgt til de resterende europæiske lande, medens lande udenfor Europa kun aftog mellem 1 og 2 % af omsætningen.

I efteråret 1998 oplevede SPG en begyndende stagnation for møbler i fyr, ligesom konkurrencen blev hårdere og hårdere dag for dag. Udviklingen blev naturligvis fulgt tæt, med det resultat at en reduktion i lagerbinding gennemføres.

De store underleverandører oplevede vigende resultater. Laurids Pedersen mindre underskud omkring årtusindeskiftet, medens BM havde betydelige underskud.

Under Aage Schulz´s ledelse leverede SPG gode resultater. I efteråret 1999 fik AaS en henvendelse fra Kjellbergs med tilbud om en kontant overtagelse af aktiekapitalen. Den 1. maj 2000 solgte AaS aktiekapitalen i SPG til Kjellberg Successors, der jo havde været en betydelig kunde fra starten. De kunne opnå store synergier ved selv at overtage ejerskabet af selskabet. Der blev indsat en ny formand for bestyrelsen, men Aage Schulz var fortsat tilknyttet selskabet som direktør frem til 2002.

Selskabet ændrede navn primo 2007 til Furnbox Finans A/S og flyttede i løbet af året til Herning.
Aktiviteten blev solgt ud af selskabet og i 2009 blev selskabet opløst.

 

Tekst:             Frank Artved, dec. 2021

Fotos:            Scandinavia Production Groups katalog 1991
                      Furn-Line katalog

Kilder:            Arkivalier online: Kirkebøger Silkeborg og Randers
                      CVR: Registreringer og årsrapporter/regnskaber
                      Aage Schulz: Samtale okt. og notat dec. 2021 samt notater og statistikker udarbejdet ca. år 2000
                      Scandinavia Production Groups katalog 1991
                      Furn-Line katalog