Ideer
Ester Bukhave vil her på siden jævnligt komme med nyheder og ideer til slægts- og/eller lokalhistoriske aktiviteter, man kan lave hjemmefra.
Mediestream aviser
På mediestream er aviser, der er over 100 år gamle tilgængelige.
For at prøve:
Gå ind på: Mediestream.dk
Vælg: Aviser
Indtast søgeord, f.eks.: Grødde.
Klik: Søg kun i det du har adgang til.
Indtast periode, f.eks: 01 01 1880 til 31 12 1920
Tast: Søg
Her kom 717 resultater. Så kan man indsnævre ved at vælge avis eller periode osv.
Arbejd med det, så lærer man efterhånden at bruge det.
Indhold:
Rul ned så kan du læse om:
Mediestream aviser
Stater
Politiefterretninger:
Rullepølsetyven fra Ikast
Hvor mange penge havde oldefar?
Ejendomshistorie
Matrikelkort
Krigen 1864
Onkel i Amerika
Under besættelsen
Halssyge/difteritis
Stater.
Har du en fisker, en jordemoder eller en landhåndværker i familien?
I ca. første halvdel af 1900tallet og ikke mindst i 1930erne blev der udgivet en del personalhistoriske bøger, ”stater” med oversigter over og beskrivelser af personer med en bestemt uddannelse eller erhverv.
Det drejede sig ikke blot om folk med længevarende uddannelser som f.eks. jurister og læger, men også om f.eks. jordemødre, mejerister, landhåndværkere, skolelærere og fiskere.
En del af disse stater er digitaliserede og kan læses ved at gå ind på: www.salldata.dk -> Scannede bøger -> Vælg kategori -> Personalhistorie.
Så vises der et billede af en bogreol, hvorfra man så kan udvælge sin bog.
Ester Bukhave
Marts 2021
Efterlyst af politiet:
Rullepølsetyven fra Ikast – og mange andre.
Københavns Politi udsendte i perioden 1867-1930 ofte flere gange om ugen et lille skrift, Politiefterretninger.
Det dækkede hele landet, og ikke bare København.
Gå ind på: www.kbharkiv.dk -> Kilder på nettet -> Politiets efterretninger 1867-1930.
Her findes oplysninger om efterlyste personer mm. for hele Danmark – og meget andet, bl.a. også (tyve)koster.
Ofte er den efterlystes udseende beskrevet, og fra 1890erne er der også for ”de værstes” vedkommende et billede.
Der er en god søgevejledning hertil.
Man kan søge på personnavn, men man kan også søge på stednavn. Der er som regel anført fødselsdato/år og fødested vedr. de efterlyste.
Man kan f.eks. søge Ikast ved at gå ind på søgning, avanceret søgning – husk at krydse af, at det kun er i Politiets efterretninger, man vil søge, ellers kommer der en masse andet med også.
Hvis man har valgt at søge Ikast, kommer her mange forslag.
Vælg et af søgeresultaterne og hent herefter efterretningen som pdf. Så kommer en digitaludgave af bladet.
I stedet for at læse hele bladet igennem for at finde det vedr. Ikast, kan man søge på Ikast ved at trykke på Ctrl F. Så markeres Ikast med blåt.
Eksempler på ”Ikastfund”:
3/2 1870
En Person, der stal være i Besiddelse af en Skudsmaalsboq paa Navnet Niels Eriksen af Them, 19 a 20 Aar gl., middel af Væxt, stærk af Bygning, slentrende Gang, mørkt Haar, tyk Næse, rød Ansigtsfarve, formentlig iført islandsk Nattrøie og graa Benklæder, — er mistænkt i Anledning af et i Hesselbjerg, Ikast Sogn, begaaet Tyveri af en saltet Forbov af et Svin, 4 a 5 rullepølser. en lille gul Smørkande med Laag, samt et Sølvkronestykke. Anholdes til Herredsfogden i Hammerum Herred, tilligemed hvad Mistænkeligt, han maatte findes i Besiddelse af.
5/3 1895
Karl Thomsen Vaad, født i Ikast den 1. Maj 1864, der formentlig strejfer om med Olietryksbilleder og Præmieobligationer, skylder en Bøde paa 10 Kr. til Ringkjøbing Kjøbstads Politikasse, hvilken bedes ham affordret eller foranstaltet afsonet i Henh. til Ringkjøbing Amts Afsoningsautorisation af 18. f. M Underretning til Byfogden i Ringkjøbing.
14/4 1900
Hans Christian Lundgaard Jensen, Ikast 8. 6, 37, Tjørring S. 8, (S Lundgaard, Tjørring 6. 8). 2l 61887, 8 7. H R. »/51887, kgl. Resol. af s61887. Mord, "/.1900. § 9, Benaadet ved kgl. Resol. af 7 April 1900.
(Benådning af morderen Hans Chr. Lundgaard Jensen, lærersøn fra Fonnesbæk Skole i Ikast)
1/11 1906
Fattiglemmerne: a) Stolemager Christian Christiansen, kl. Christian Ikast (Ikast, 7/6 76), ca. 65" høj. bl. bleg, blaa Øjne, og b) Væversv. Christian Frederik Georg Valdemar Abrahamsen (Horsens,14,9 76), ca. 72" høj, bl., bleg, blaa Øjne, lille Overskæg, er undvegne fra herv. Tvangsarbejdsanstalts Forsørgelsesafdl. if. Anstaltens Tøj. Anh. Telegr. Underretn. til Byf. i Horsens. Afhentes.
Ester Bukhave
Februar 2021
Hvor mange penge havde oldefar?
Ud over, hvad der findes af oplysninger i skifter og skøde- og panteprotokoller, er det ofte lidt svært at finde noget om, hvor mange penge f.eks. ens oldeforældre havde og størrelsen af deres indkomst.
Men lidt kan der dog findes, endda ”hjemmefra” for en stor dels vedkommende.
Mediestream.
Indtil Statsskatteloven af 1903 betalte man ikke indkomstskat, men kun skat af formue og jord. Ofte blev skattelisterne offentliggjort i de lokale aviser.
Søg i Mediestream: https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis - søg f.eks.: skatteligning ikast, dato: 01 01 1890 - 01 01 1900, avis: Herning Folkeblad.
Et af søgeresultaterne her er Herning Folkeblad 23. dec. 1899. Her er en lang liste over de skatteydere i sognet, som betaler over 10 kr. i samlet skat om året med angivelse af beløb. F.eks. betaler Thomas Godt, Højris 632 kr. i skat om året medens Jens Jørgensen, Overisen og Jakob Pedersen, Nørlund betaler 10 kr. hver.
Folketællingen 1916.
Gå ind på www.sa.dk - folketælling – folketælling – Folketælling 1916 landdistrikter – udfyld amt (Ringkøbing), herred (Hammerum), sogn (Ikast), tryk på Ringkøbing Hammerum Ikast nederst. Så er 278 opslag i Ikast klar.
I 1916 folketællingen udfyldte ligningsmyndighederne ud for hver enkelt (skatteydende) person rubrikker med oplysninger om personens indkomst og formue samt den pålignede personlige skat til stat og kommune.
Væver Ole Nielsen havde en årlig indkomst på 500 kr., ingen formue, betalte ingen statsskat men betalte 25,80 kr. i skat til kommunen.
Pastor Fledelius havde en indkomst på 2500, ingen formue, betalte 22,40 kr. til staten og 222,56 kr. til kommunen.
Fabrikant Iver Christensen havde en indtægt på 5000 kr., en formue på 35000 kr., betalte 149,35 skat til staten og 527,86 i kommuneskat.
Skattelister
Lokalhistoriske arkiver – også Ikast – har skattelister – ofte med flere landkommuner i samme bind.
En liste over, hvad Ikast lokalhistorisk arkiv har, kan ses på www.arkiv.dk - vælg Ikast lokalhistoriske arkiv og søg skatteliste. Herefter fås A356, fold den ud, så kommer der en oversigt.
Disse er desværre utilgængelige pt. pga. coronanedlukning, men en del hjemmesider har optrykt nogle af skattelisterne, bl.a. www.hammerum-herred.dk. Gå ud i sidemenuen og tryk skat, herefter skattebøger. Her er der i højre side en del fra landkommunerne, især i 1930erne.
Her er også for Ikast, bl.a. 1929-30:
En meget stor del af Ikasts indbyggere betalte langt under 100 kr. i samlet skat om året, bl.a. fotograf Menny Gandrup, som betaler 36 kr. i alt.
I den anden ende af skalaen er der fabrikanterne H. C. Larsen, Jernbanegade og Iver Christensen, Bredgade, der i samlet skat betaler henholdsvis 2242 kr. og 2858 kr.
Sognerådets forhandlingsprotokoller.
Står fremme til ”selvbetjening” i arkivet, men er ikke tilgængelige under coronanedlukningen
Det er lidt forskelligt, hvor ”meddelsomt” protokollerne er, ofte er referaterne fra møderne yderst knappe – men især behandling af klager over skatteansættelser fylder en del.
Ester Bukhave
Februar 2021
Ejendomshistorie
Mange vil gerne finde ud af/vide noget om deres hus eller gård:
For eksempel:
Hvordan har den set ud førhen
Hvem har ejet den
Hvem har boet der
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg vil vide noget om mit hus – og især nu, hvor både Statens Arkiver, de lokalhistoriske arkiver og bibliotekerne er lukkede
Der kan heldigvis laves rigtigt meget hjemmefra på computeren.
”Opskriften” her er – selvfølgelig – primært baseret på Ikast-materiale, men fremgangsmåden er den samme for resten af landet.
Vi tager nogle få ting ad gangen og starter i dag i ”den lette ende”. Senere vil der komme flere og lidt sværere ting til.
Google.
Det lyder næsten for simpelt, men mange ejendomsmæglere har oplysninger om f.eks. handelsdatoer, størrelse, div. beskrivelser – og hvis man er heldig - fotos liggende på nettet.
Weblager.
Mange kommuner – men langt fra alle – har lagt deres ”boligarkiv” ud på nettet. Ikast-Brande Kommune er en af dem.
Man går ind på www.weblager.dk og vælger kommune.
Herefter er det bare at taste gadenavn og husnummer ind.
Nugældende matrikelnummer vises også.
Det er meget forskelligt, hvad der kommer frem. Så bliv ikke skuffet, hvis det kun er noget med afløb, olietank, carport o.lign. Under alle omstændigheder får du navnet på ejeren på sagstidspunktet.
Ofte kan man være heldig at finde arkitekttegninger tilbage fra husets opførelse. Ofte endda meget detaljerede.
Der er meget stor forskel på, hvor langt materialet går tilbage.
Meget af det går kun tilbage til 1970/1980erne – eller nyere, afhængig af husets alder, men der er også ældre materiale – f.eks. fra 1940erne. Vær især opmærksom på, når der står årstal 0 og diverse, her kan der godt gemme sig noget spændende.
Luftfotos. Sylvest Jensen m.fl.
Gå ind på Danmark set fra luften via google.
Vælg område – Midtjylland
Zoom ind på Ikast
Vælg den grønne nål ved det sted, du vil se.
Der er rigtigt mange billeder fra 1950erne – men der er også billeder fra helt op i 1980erne.
Arkivets billeder.
En del af arkivets billeder kan ses på www.arkiv.dk . Her er der en del ældre billeder af bygninger.
Hvis man ikke lige ved helt bestemt, hvad man søger, så tryk: Udvidet Søgning – vælg type: Billeder – vælg arkiv: Ikast. Så kommer der masser af billeder, som man kan kikke igennem.
Vort sogns historie. (Bog).
Den er i dag digitaliseret. Den kan findes digitalt på Slægtsforskernes Bibliotek https://slaegtsbibliotek.dk/920409.pdf
Ikast begynder på side 75 i dette bind. Der er flere bind – fra forskellige egne. Ikke hele landet er dækket, men området omkring Ikast er.
Udarbejdet i 1950erne med en lille tekst om gården og ejeren samt billede af gården. Ofte er de dengang nye luftfotos fra Sylvest Jensen brugt, men der er også brugt andre billeder.
Bemærk at den er meget langsom.
Ester Bukhave
Januar 2021
Matrikelkort.
Når man dyrker ejendomshistorie, får man brug for ejendommens matrikelnummer, og i hvilket ejerlav den ligger.
Hvis ikke, man har matrikelnummer og ejerlav, kan de let ud fra adressen findes flere forskellige steder på nettet: Bl.a. på Kraks kort eller på mingrund.gst.dk og mange andre steder. Det, man får her, er de i øjeblikket gældende matrikelnumre.
(Bemærk, at der ikke er et ejerlav, som hedder Ikast. En stor del af midtbyen hedder Suderbæk).
Det nuværende system med matrikelnumre er udarbejdet ca. i årene 1812-1818.
Ejerlavene har med få undtagelser været konstante siden, det har numrene til gengæld ofte ikke.
Der har i de 200 år, der er gået siden, været et utal af udstykninger og sammenlægninger.
Oprindeligt var der ganske få gårde og huse i de fleste ejerlav og dermed også få matrikelnumre.
Det har ændret sig meget i den tid, der er gået – og ændrer sig stadig.
Nogle arealer/udstykninger har fået et helt nyt nummer, andre har fået tilknyttet et eller flere bogstaver til nummeret.
Ved sammenlægninger er mange numre blevet nedlagt eller ændret – og efter ofte gentagne gange af det, bliver det næsten helt uoverskueligt.
Derfor er det i mange tilfælde en god ide at studere matrikelkort over de tidsperioder, man har behov for, og se, om ejendommen/jordstykket har beholdt samme matrikelnummer hele perioden igennem eller skiftet - måske flere gange.
Så bliver det meget lettere at ”håndtere”, hvis man efterfølgende vil søge en ejendom gennem tid i tingbogen.
Og man er sikker på, at det er samme ejendom!
Matrikelkortene findes på https://hkpn.gst.dk/ .
Vælg matrikelkort i bjælken foroven (den står der sikkert allerede som førstevalg) og vælg herefter ejerlav. Tryk enter.
Herefter kommer et stort udvalg af matrikelkort gennem tiden.
For Ikast er der kort fra 1817 og frem.
Vælg den, som du først vil se.
Der kommer et lille billede af kortet oppe i venstre hjørne. Tryk på firkanten: maksimer, og kortet fylder hele skærmen.
Oppe i højre hjørne er der en lille boks, som hedder navigation. Ved at trykke på + eller – her, kan man ved at klikke på kortet og tegne en lille firkant med musen gøre kortudsnittet større eller mindre.
Ved siden af – i boksen er der et kryds med ”pile”. Hvis man trykker på den, så låser man størrelsen på udsnittet, så det er lettere at arbejde med.
God fornøjelse
Ester Bukhave februar 2021.
Krigen 1864 – uden at kunne læse gotisk
Var der nogen i min familie, som faldt i 1864?
Gå ind på:
sa.dk -> Se mere -> Militærvæsen -> De slesvigske krige -> Register over døde i krigen 1864 (1997-1997)
Her er 3 maskinskrevne bind.
Start med at slå navn op i bind III.
Ordnet alfabetisk efter efternavn.
Vær opmærksom på, at det ofte er efter -sennavn. Hvis en person f.eks. hed Jens Hansen Vestergaard, kan man let lede forgæves under Vestergaard, men finde ham under Hansen.
Slå f.eks. op under Troelsen, Lars.
Så kommer hans enhed/nr. – her: 9 reg. 3.255
Hans fødested – her Fauerholdt
Hvilken side man kan læse om i bind I, hvad der er sket med ham. Her I del s. 65.
Der kan også søges på fødested i bind II, men den er lidt mere ”uklar”. Somme tider anføres fødesognet, andre gange - som her – et sted i sognet.
Var der nogen i min familie eller fra ”min by”, som deltog i krigen 1864?
Fra 1876 kunne deltagere i krigene 1848-50 og 1864 ansøge om erindringsmedalje for deltagelse. Langt de fleste indsendte en ansøgning.
Gå ind på:
sa.dk -> Se mere -> Militærvæsen -> Erindringsmedaljen for deltagelse i krigene 1848-50 og 1864 (bemærk lige det, som står om tekstikonet, det skal du bruge senere) -> Ansøgninger om erindringsmedaljer 1864 (den nederste er de ”almindelige” soldater) -> Indhold – ordnet efter amt og herred -> For Ikast: Ringkøbing Amt, Hammerum Herred ude i kolonnen i venstre side, luk den op ved at trykke på +.
Tryk på en tilfældig side, så kommer ”originalen” frem. Den er ofte ikke alt for læselig, men ved at trykke på tekstikonet i øverste højre hjørne, kommer der en ”oversættelse” af hele dokumentet frem.
Ansøgningerne er her ordnet alfabetisk efter fornavn indenfor de enkelte herreder. Stednavn er bopæl på ansøgningstidspunktet.
Vælg f.eks. billede 395. Så får du Niels Troelsen i Vesterisen, Ikast sogn pr. Herning.
Der er flere andre ”veje” ind til og muligheder vedr. medaljeansøgningerne og meget andet vedr. 1864 på sa.dk.
Leg med dem.
Finder du en god historie om en soldat fra Ikast i 1864, så vil vi gerne sætte den her på
ikasthistorie.dk, så andre også kan få glæde af at læse den.
Skriv til Ester på ebukhave@mail.dk
Hvad skete der i Ikast under krigen 1864?
Jeg samlede for nogle år siden en række kilder om hvad, der skete i Ikast, da et større antal østrigske soldater opholdt sig her et par dage i sommeren 1864. De er alle ”læsbare”.
Læs herom her på hjemmesiden ikasthistorie.dk under Kilder.
Ester Bukhave
Januar 2021
Onklen i Amerika –
hvor blev han af?
Mange af os, som var børn i 1950erne husker sikkert, at en eller flere af vore bedsteforældre havde søskende i USA og jævnligt fik brev herfra med for os børn spændende frimærker på.
Der kom måske også besøg af fars eller mors fætter, som var udstationeret som amerikansk soldat i Tyskland.
Det er mange år siden nu, og kontakten mellem familien/efterkommerne er i langt de fleste tilfælde for længst ophørt.
Der var også udvandrere, som familien aldrig hørte fra. Nogle ”gik vel til grunde” - ikke mindst i 1930erne, andre klarede sig udmærket, men var emigreret, fordi de ikke ville have med familien at gøre.
Ved at gå ind på hjemmesiden www.findagrave.com kan man måske, hvis man er lidt heldig, finde – om ikke andet – så hvornår vedkommende er afgået ved døden og begravet samt et billede af gravstenen.
Ofte også noget om ægtefæller og børn.
Der skal bruges navn og fødselsår på en person. Hvis det f.eks. er bedstefars bror, født i Danmark, så kan hans fødselsår (hvis man ikke kender det i forvejen) slås op i kirkebogen.
Herefter taster man navn og fødselsår ind i skemaet på www.findagrave.com.
Prøv f.eks. med Mikkel Peter Pedersen, født 1902.
Så kommer dødsdato (28 maj 1984) og sted (Humboldt, Iowa) frem, hvor han er begravet (Indian Mound Cemetery), et billede af gravstenen – og hans fødselsdag og fødested (så kan man få tjekket, om det er den rigtige).
Tryk på billedet af gravstenen, så kommer hustruer også frem.
Prøv også med nogle af de andre søgemuligheder, som hjemmesiden giver.
Vær dog opmærksom på, at det kan give problemer, at en del har ”amerikaniseret” deres navn.
Ved kvinder, prøv evt. at søge både på pigenavn og giftenavn.
Ester Bukhave, januar 2021.
Under besættelsen
1940 - 1945
Var mine familiemedlemmer blandet ind i et eller andet under besættelsen?
Og i så fald på hvilken side?
Modstandsbevægelsen:
Nationalmuseets modstandsdatabase: www.natmus.dk -> Digitale samlinger -> Modstandsdatabasen
Søg f.eks. Birk – så dukker der flere personer op fra Ikast med dette efternavn. Klik på dem, så er der oplysninger og evt. billeder af dem.
Det danske nazistparti:
Bovrup-kartoteket, en afskrift af det danske nazistpartis medlemskartotek. Dækker foreløbig identificerede personer født 1908 eller før.
Google: Bovrupkartoteket – herefter er der flere muligheder, men vælg den, hvor der står Bovrup-kartoteket dis-danmark.dk, så kommer man lige ind.
Personer opført i alfabetisk rækkefølge.
Søg f.eks. Ovesen, så vises Chr. Ovesen, som var læge i Bording.
Begge databaser opdateres jævnligt.
Da Mediestream pt. er tilgængelig ”hjemmefra” efter 1920 for de udgåede avisers vedkommende, kan man jo se, om der kan suppleres med oplysninger herfra. F.eks. fra Herning Avis.
Ester Bukhave, jan. 2021
Halssyge/difteritis.
Vi er i dag midt i en epidemi, men det er historisk set ikke noget specielt. Der har altid været epidemier, nogle mere udbredte og livstruende end andre.
Mange epidemier gik især ud over børnene. Der døde ufatteligt mange børn af mæslinger, kighoste og skarlagensfeber før i tiden.
En af de virkeligt store børnedræbere var halssyge (difteritis), hvor der med jævne mellemrum var epidemier.
Slå op i kirkebøgerne:
sa.dk -> kirkebøger -> kirkebøger fra hele landet -> vælg amt og arkiv (= sogn) -> vælg kontraministerialbog, ny scanning -> vælg døde kvinder og årstal eller vælg døde mænd og årstal.
Dødsårsag for de enkelte personer er (som oftest) anført i yderste højre kolonne.
Vælg f.eks. perioden først i 1880erne. Her var der en stor epidemi. De fleste kirkebøger er rimeligt læsbare i denne periode – også for dem, som ikke kan læse gotiske bogstaver.
Det er forfærdelige historier, der dukker op.
Der døde ofte flere børn af samme søskendeflok inden for få dage. Nogle gange døde alle børnene.
Der er eksempler på, at et par har mistet hele børneflokken pga. halssyge - og så efter nogle års forløb, hvor de har fået nye børn, også mistede disse til samme sygdom.
Niels Sørensen i Hold i Ikast mistede i løbet af ca. 3 uger i 1881 4 børn, en pige på 13 år og tre drenge på henholdsvis 1, 5 og 9 år.
Ester Bukhave, jan. 2021