DAN MODUL A/S

Af Jan Pedersen

 

Peder Pedersen, der er min far, bliver kontaktet af en gammel lågeleverandør til Elite køkkenet, som mangler en leverandør af lakerede mdf låger.

1982: Opstart på Merkurvej 3.

Min fars bror Ingvard Pedersen køber et anpartsselskab af Anders Østergaard og Jens Nørholm, så vi har en startkapital på 30.000,- kr. Der skilles et område af værkstedet hos Ikast Byggeindustri på Merkurvej 3 af med en gipsvæg, og Dan Modul er i gang.

Første ordre er på mdf låger til England, så der købes en ældre Panhans rundsav og en Buerle stationær overfræser til opgaven. Der sættes i gang med at lave modeller til de forskellige lågestørrelser. Lågerne skal have en farve i bunden af sporet, så det er lidt af en opgave at løse (det resulterer i flere nye opgaver med lakering af spor fra andre kunder).

Der kommer kunder og spørger, om vi stadig kan levere køkkener, så der bliver taget kontakt til Danica, som var forholdsvis nystartet på det tidspunkt. Vi får en forhandling, og er nu i stand til at levere køkkener.

Vi får forespørgsel fra låge agenten på massiv skuffer i fyr til en af de største møbelfabrikker i England. Vi kommer i gang med at levere, så vi må udvide maskinparken med en kap sav og en ældre Vitap rækkeboremaskine. Profilering af skuffer foregår på en Festo høvl hos Ikast Byggeindustri. Der dyvles i starten med bøtte og hammer. Senere indkøbes dog en dyvelpistol til opgaven. Der kom også flere kunder til på fyr skuffer i England.

Herefter tog især skuffeproduktionen fart. Der var levering af skuffer hver 3-4 uge med 20-30 paller til England. På dette tidspunkt var der 4 ansatte.

En specialbygget bore/dyvle maskine bestilles for at klare efterspørgslen. Det bliver dog aldrig en succes. I stedet finder vi en brugt Koch bore/dyvle maskine, som vi får til at køre rigtig godt. Vi begynder at fremstille låger med massive rammer og fyldninger med linoleum mm. Lejemålet på Merkurvej udvides for at gøre plads til den omfangsrige produktion.

Der er ønsker om at få skuffer med svalehale samlinger (dovetail joints), så vi arbejder med at løse den opgave. Vi køber en Brookmann 15 spindlet manuel maskine, som vi laver prøver på. Det varer dog ikke længe, før den ikke kan følge med, så en 25 spindlet fuld automatisk maskine sætter for alvor gang i produktionen.

Opstarten er meget præget af, at kunderne har forholdsvis store ordrer, som ikke kommer jævnt, så vi har meget travlt når ordrerne kommer og må ”vente” lidt på de nye store ordrer.

 

1986: Udvider og flytter til Højris Allé 89

Pladsen bliver nu for trang på Merkurvej, og vi flytter i 1986 ind i Hamos bygninger på Højris Alle 89. Hamo har en ældre 5 spindlet Grama stående, der ikke skal bruges på den nye fabrik på Thriges vej. Den handler vi om og har nu egen Kehler, den skal dog have en kærlig hånd inden den sættes i gang. Vi ansætter også en tidligere med arbejder fra Hamo til at betjene maskinen. Der bliver også indkøbt en pudser, så vi er i stand til at levere emner helt klar til lak og bejdse. Nu høvler vi selv profiler, som kappes og bores efterfølgende inden de pudses og emballeres til eksport.

Der er nu også danske møbelproducenter, som efterhånden begynder at købe en del skuffer og beslægtede komponenter. Vi er på det tidspunkt ca. 5 mand ansat. Vi får brug for en dobbelt tapper til produktionen af fyrretræ og køber også en enkeltsidet kantlimer til pladedele i melamin.

Vi får stadig flere forespørgsler på pladedele forarbejdet med kanter boringer osv. Så vi begynder på at formatere plader i dobbelt tapperen og sende dem direkte i kantlimeren. Det er dog lidt af en opgave da kantlimeren er til bevægelig side på dobbelttapper. Opgaven løses ved at sætte specielle hjul på kantlimeren og montere skinner i gulvet.

Nu begynder vi så at kunne levere plade dele. I starten er det små ordrer til forskellige kunder bl.a. pladeleverandører, der ikke kan få delene leveret fra de store producenter.

Gennem en lokal forhandler af hvidevarer får vi kontakt fra en indkøbsforening, der leder efter en ny leverandør af køkkener. De får en del låger fra N.C. Produktion, men de mangler en til at producere korpus dele og samle og montere det hele. Vi ender med at få arbejdet med at levere køkkener. Da vi samtidig er vokset ud af den første hal på Højris Allé, får vi heldigt mulighed for at leje hallen ved siden af. Det sker i 1988. Det giver mere end en fordobling af produktionsarealet, og det er tiltrængt, da vi nu skal beslå låger samle skabe og i et vist omfang være lagerførende af de emner og dele, der hører til.

Vi får samtidig mulighed for at etablere kontor til behandling af de mange køkken ordrer der kommer ind løbende.

Højris Allé 89, Lejet af Hardy Mogensen, HAMO Vinduer.

 

Den lidt interimistiske opstilling til produktion af pladedele er ikke helt nok til at klare efterspørgslen.

Så vi er på jagt efter en kantlimer, som vi finder på et konkursbo efter en maskinhandler. Det ender med, at vi kommer til at købe hele restlageret af maskiner, hvilket vi ikke fik ros for, da vi kom hjem.

Det bliver hurtigt nødvendigt med endnu en lille udvidelse, da vi mangler et ordentligt frokostrum. Vi er ca. 10 mand i gang på Højris Allé.

Snart bliver pladsen for trang og vi begynder at overveje hvad vi skal gøre. Vi har fra start fået at vide af Hardy Mogensen, at Laurids Pedersen, Ikast A/S havde fortrinsret til at leje lokalerne. Vi var da kun to lejere tilbage i de gamle Hamo bygninger. Vi ville gerne fremtidssikre virksomheden og undersøger derfor muligheden for at bygge nyt. Da vi får det helt på plads, viser det sig, at Laurids Pedersen har de samme planer. Så vi begynder at bygge på hver sin side af Smedevej.

 

1992: Bygger på Smedevej 1

De nye haller på Smedevej er færdige i 1992, og vi bruger sommerferien på at flytte ind. Vi holder 10 års jubilæum med åbent hus samme år.

 


Smedevej 1, Ikast, ved indflytningen juli 1992.


Smedevej 1, Ikast. Indretning ca. 1992.

 


Fotos efter indflytningen på Smedevej 1, Ikast.


Vi får nu mulighed for at optimere vores flow meget bedre og vi er i stand til at betjene flere kunder.

Inden flytningen har vi bestilt nye maskiner som skulle have været leveret til Højris Allé men blev udskudt til smedevej. Så nu har vi 2 nye kehlere og en optimerings kapper med fejludskæring. En helt ny Koch save/bore/dyvle maskine mm. Der er ramper så palle gods og køkkener køres lige ud i lastbilerne.

1995: Udvider på Smedevej

Der er meget gang i den nye fabrik, og vi får flere kunder i England, Norge og Danmark, så vi leder efter nye maskiner til vores pladeproduktion. Vi finder en 25 meter lang kantlimer, som kan alt, hvad man kan tænke sig af en kantlimer. Den køber vi, da vi så er i stand til at løse rigtig mange opgaver. I den proces støder vi på nye muligheder for at afsætte pladedele. Vi ender med at forhandle med en ny stor kunde samtidig med maskinkøbet. Det ender med en 50 meter lang maskingade med et utal af muligheder, og de første store kunder på plads.

Det betyder, at vi faktisk allerede er nødt til at se på en udvidelse af fabrikken. Det sker i 1995, hvor vi kan tage den udvidede maskinhal og hal tre i brug.

De nye maskiner til pladeforarbejdning fylder hele den gamle maskinhal som nu er udvidet. Maskinerne til massivtræs forarbejdning flyttes til den nye hal.

Herning Folkeblad 13. sept. 1995

 

 


Smedevej 1, Ikast Luftfoto efter udvidelsen 1995.


 

Smedevej 1, Ikast. Indretning af produktionen efter udvidelsen i 1995.

 

 

 

Fotos efter udvidelsen i 1995.

 

Vi er nu i stand til at producere pladedele i meget store mængder på den nye produktions linje. Det sker stort set uden nogen form for manuel håndtering. Plade emnerne placeres i hele pakker på rullebaner, der automatisk sender stakken ind i ilæggeren, som sender pladerne ind i linjen.

I massivtræs afdelingen får vi også et meget opdateret layout. Vi får en 9 spindlet Weinig kehler ind, og vi bygger et transportsystem, så de høvlede profiler automatisk sendes til operatøren ved optimerings saven, som opmærker fejl i træet, og efter endt afkortning skubbes emnerne ud til afstabling. Det afløser tre afkorter save og giver meget mere kapacitet. Vi har nu tre Koch maskiner til at bore og dyvle møbeldele på. 

Vi får Koch til at bygge en gennemløbs maskine til os, der kan save, bore og samtidig fræse med specielle CNC styrede motorer, så vi nu også kan producere svalehale samlinger i gennemløb. Det afløser to 25 spindlede Brookmann maskiner og hæver samtidig kapaciteten.

Der bliver også plads til en kelemaskine udelukkende til at profilere limtræ til dybe skuffer.

En kehler blev stillet op til at profilere bagklædnings brædder og andre specielle profiler på. Vi udviklede for eksempel i samarbejde med en vindues producent nye profiler i træ med tilhørende værktøj så de levede op til kravene for certificering.

Det viser sig, at den største af kunderne på pladedele er et kedeligt bekendtskab. Efter godt et år står vi med et betydeligt tab, selv om vi har kunden forsikret for over 3 mio.kr. Det er det første tab, der kan ses i regnskabet i vores historie. Og vi mangler også den ikke ubetydelige omsætning.

Det kommer til at fylde meget for os, og vi går i gang med at jagte nye kunder til pladeproduktionen. Det lykkes for os, men det efterlader et stort hul, der skal fyldes. Vi får så mange kunder på plader, at vi i over et år kører pladeproduktion på to skift. Aftenholdet består af min far og mig.

Nye kunder, nye produkter

Montage hallen, hvor der fra starten mest blev samlet køkkener, bliver nu i stigende grad brugt til at fremstille mere specielle pladedele. Mindre pakke opgaver og en stigende mængde af specialinventar.

På et tidspunkt får vi en opgave fra den største producent af plademøbler i Danmark. De har et problem med at køre nogle plader, de har fået folieret hos en leverandør. Dem er vi i stand til at køre, så vi tager opgaven. Der er bare det lille men, at de skal pakkes. Så vi etablerer en pakke linje, men da det er store mængder betyder det, at vi midlertidigt må ansætte 9 personer til at pakke i ca. 14 dage pr. ordre.

Vi begynder at producere butiksinventar af forskellig art bla. lofter, baldakiner og vinafdelinger til supermarkeder. Også is butikker bliver en stor vare for os.


 

Salget af pladedele går godt så vi er på udkig efter mere kapacitet. Der indkøbes to næsten nye KF maskiner og nyt håndterings udstyr to brugte boremaskiner som dem i den anden gade, så nu har vi to linjer til pladeproduktion. 

En sjov opgave kommer fra en lokal virksomhed der for at spare form omkostninger vil have os til at skære nogle komplicerede emner i plast ned, så de kan levere en lav model. Det finder vi en løsning på, og fremover skærer vi disse emner ned for kunden.

Der kommer en forespørgsel om en meget speciel forarbejdning af ophængs lister fra en af de absolut mest kendte reol producenter i Danmark. Vi arbejder med at løse den, men det bliver for dyrt. Det ender med, at vi udvikler et specielt beslag til at løse opgaven. Beslaget design beskyttes, og vi kan gå i gang med at levere til kunden.

Vi er nu en meget alsidig virksomhed med mange muligheder for at overleve. Det er afgørende for os, da vi har oplevet en stor udskiftning i branchen gennem virksomhedens levetid.

Vi bliver lagerførende producent af specialdele til en af landets største køkken producenter.

For at imødegå de mange specialdele, som ofte ikke er forbundet med store mængder, forstærker vi produktionen med en ny type point to point som kan bore emner fra begge sider og også to af gangen. Maskinen har automatisk ind og udløb, så den er meget produktiv. Det resulterer i, at vi sparer en lang opstillingstid på maskingaderne, som så kan producere de store mængder i stedet.

Vi arbejder på at blive leverandør af pladedele til en ny virksomhed, der leverer til sygehuse. Det sætter nye krav til os som leverandør. Det ender med, at vi bliver involveret i produktionen af inventaret til sygehuse. Det resulterer i et fælles produktions selskab, som sammen med kunden får til huse hos os på Smedevej. Der bliver nu skabt plads i massivtræs hallen og vi får sat samle bånd op til korpus produktion og montage. Produktionen af fyrretræ er efterhånden eksotisk lille så der er plads til de nye tiltag. Det nye selskab får også kontor på Smedevej.

Det er en spændende tid med mange nye udfordringer både i produktionen og i organisationen. De nye tiltag kræver en noget større organisation og en del mere mandskab, så pladsen bliver nu udnyttet maksimalt. Det er meget spændende at være med til og se på udviklingen af de nye produkter. Og vi har meget glæde af samarbejdet.

Samtidig arbejdes der med at få flere kunder på pladedele i Norge og det lykkes os at komme mere i gang der. Vi får skabt flere nye kunder i Norge som lægger en god bund i pladeproduktionen.

2012: Generationsskifte

Vi har efterhånden mange bolde i luften og er lidt på udkig efter forstærkning. På det tidspunkt er der 3-4 mand på kontoret hos os, og vi har brug for et generationsskifte, for stadig at udvikle os.

Det ender med at vi i 2012 får nye aktionærer med i firmaet, så vi kan få et generationsskifte i gang. Denne beslutning får den meget uheldige konsekvens, at vi må skilles fra vores hospitals venner. Og det har store konsekvenser for Dan Modul.

I 2014 sælges de sidste aktier, og vi er ikke længere en del af produktionen på Smedevej 1.

 

Tekst:                Jan Østergård Pedersen, januar/april 2020.

Tegninger:         Jan Østergård Pedersen
Fotos:                Private, venligst udlånt af Jan Østergård Pedersen

 

Retur