Litteraturoversigt

Læs om Ikast

Af Søren Møller 

J.P.Trap: Danmark. Et godt sted at starte, når man vil studere lokal- eller slægtshistorie. Værket udkom senest som 5. udgave i 1960erne. Her kan man få et godt overblik over alle danske byer og sogne og deres geografi, natur, erhvervsliv og historie. Ikast er beskrevet i bind 22.

 
Elvig og Bernhard Larsen: Hagelskjær-slægterne. 1944. Med fokus på denne slægt bringes der samtidig mange oplysninger om sognets øvrige historie.
 
Vort sogns historie i 100 aar. 1956. Gårdhistorisk værk. Findes om Ikast og mange andre sogne.
 
Ditlev Andersen: Ikast, spredte træk, 1975 og Ikast, 100 års jubilæum, 1977. I disse bøger findes en række artikler om Ikasts erhvervsliv, institutioner og foreningsliv gennem tiden.
 
Bernhard Larsen: Ikast Sogn, 1967. 412 sider tæt pakket med information om Ikast Sogn gennem tiden. Fokus er især på ejendoms- og slægtshistorie, disponeret efter ejerlavene. I den store mængde af oplysninger findes der ind imellem også nogle forkerte. Men bogen er et imponerende nøgleværk ind i sognets historie, hvorfra man kan gå videre til andre kilder.
 
Jørgen Vingborg: Ikast kirke i 800 år. 1983. Kirkens historie med mange oplysninger om sognet øvrige liv.
 
Jørgen Vingborg: Nordsognet og Faurholt Kirke. 1987.
 
Jørgen Vingborg: Isenvad Kirke og sogn, 1993.
 
Uldjysk Historie, bd. 1-5, 1989-93. Indeholder lokalhistoriske artikler fra Ikast, Bording, Engesvang, Gjellerup og Sunds.
 
Ikast 125 år. 2002. Udgivet ved byens 125 års jubilæum. Indeholder artikler om jernbanen, industrien, kulturen m.m.
 
Det var dengang - i Ikast. 2006. Udgivet af Ikast lokalhistorisk Forening. Indeholder 20 artikler om Ikasts lokalhistorie.
 
Vagn Laursen: Tekstileventyret i Ikast. 2009. 

Vagn Laursen: Ikast gennem 3 århundreder. 2012. 

Erik Hansen: Til gavn og fremgang - for Ikast. 2015. Udgivet af Ikast slægts- og lokalhistorisk forening og Ikast lokalhistorisk arkiv. I bogen fortælles om de aktiviteter, Ikast Håndværker- og Borgerforening tog del i fra 1918-1993. Da foreningen var meget aktiv m.h.t. byens ve og vel, vil bogen ikke kun være om den pågældende forening, men det bliver reelt en historie om Ikasts udvikling fra en lille landsby til noget langt større.

Egnsbogen Ikast, Bording, Engesvang. Udkom 1991-2012. I årgang 2000 og 2010 findes der emne- og personregistre.
Emne- og personregistre for 2011 og 2012 kan ses her på hjemmesiden under DIVERSE REGISTRE.  

 
Bøgerne kan læses på lokalhistorisk arkiv eller lånes fra Ikast bibliotek eller gennem et andet bibliotek.